Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

241 under samme Azimuth-Cirkel, vilde den apparante Distance blive liig med appa- rante Höiders Forskjel, og den rette Distance liig med de rette Höiders For— skjel; det er: Forskjellen mellem apparante og rette Distance vilde være liig med Maanens Parallax -4- Refraction tilligemed Refraction —• Parallax for So- len (Refractionen for Stjernerne etc.), og at denne Forskjel i alle andre 1 il- fælde, naar Himmellegemerne staae under forskjellige Azimuth-Cirkler, maa være mindre end denne Sum. 269. Almindelige Regler for alle Oplösningsmaader ere: 1. Al söge, hvad Klokken omtrent er i Observations-Oieblikket paa det Sted, hvortil Tabellerne ere beregnede; Fremgangsmaaden hermed er allerede viist (§. 177 og folgende). 2. At finde Maanens horizontale Parallax og halve Diameter til dette Klok- keslet (Nautical-Almanac V1J Side); paa den sidste anvendes Forøgelsen for Höiden (Tab. 12). 3. De maalte Höider rettes for Index-Feil, Kimmingsdaling og halve Dia- meter, saa haves de centrale apparante Höider. 4. Den maalte Distance rettes for Index-Feilen og for de halve Diametre, hvilke maae tillægges, om de nærmeste Rande ere maalte, men fradrages, om man har maalt de fjerneste Rande, for at faae Afstanden eller Distancen mellem Centrerne, hvilken kaldes den apparante Distance. Da Maanen og Planeterne faae deres Lys fra Solen (§. 33), saa er det klart, at deres oplyste Rand altid vender imod denne; desaarsag maales altid Afstanden mellem de nærmeste Rande af Sol og Maane. 270. Særegen for den Dunthornske Maade er Folgende: • 1. At söge Himmellegemernes rette Höider. 2. At finde de apparante Höiders Forskjel, og de rette Höiders Forskjel. 3. Reglen for at finde den rette Distance saaledes som folger: a. Sog Cosinus af apparante Höiders Forskjel, og af apparante Distance, og lag Forskjellen mellem disse Cosinuser, ifald Distancen er mindre end 90 , men deres Sum, om den er större end 90° (Anhang §. 75 lste Anmærkning); til denne som Numerus söges Logarithmen. b. Find. Log. Cos. til Solens, Stjernens eller Planetens rette Höide, og til Maanens rette Höide, tag Summen af disse og addeer den til fornævnte Logarithme. c. Find Log. Cos. af Solens, Stjernens eller Planetens rette Höide, tag Summen af disse og drag denne fra den i b sidstnævnte Sum, saa erholdes: d. En Logarithme, hvis Numerus söges, og Forskjellen mellem denne og Cosinus af de rette Höiders Forskjel er liig med Cosinus af den rette Distance; denne er större end 90°, naar den sidst anførte Numerus er större end Cosinus af de rette Höiders Forskjel, men i modsat Fald er den mindre end 90° (An- hang 76 og dens 2den Anmærkning). Lærebog i Slyrmandskunsten. ID. 16