Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

317 c. er Arithm. Compl. Log. Sin. af den halve forløbne Tid (Z A P E) liig Logar. halv forlöbne Tid i Douves Tabeller. d. er Log. Sin. C P E + Log. af 2 (thi - APB + PBZ + BPZ APB ßpz ßpE ßpz c 2 2 = Mellemtiden i Douves Tabeller. e. er Log. Vers Sin. B P Z — Logar. Reisning i Tabellerne. f. er Hoved-Logarithmen. g. er Logar. af Forskjellen mellem störste Höide og Meridional-Höiden. Anmærkning. Naar Höiderne ere tagne hver paa sin Side af Mcridia , o. /APZ + BPZ\ , c. nen, maa divideres med Sin. I --------------j, istedetfor, som her, med Sin. /APZ —■ BPZ\ „ t . ,, „ . o 1 ——----------), for at erholde Formel 3. 2 2 /’ Problemet kan löses ved almindelige sphæriske Formler; men Regningen cr da længere end den her anførte. (See Klügels Beviis, Bodes Jahrbuch für 1798). OS. Text 188. — Dersom NOSY (Fig. 175), forestiller Horizonten for Stedet A, S det Punkt, hvor en Azimuth-Cirkel gjennem Solen skjærer Hori- zonten, da forste Höide toges, saa er A S Sectionen af disse to Cirkler. Der- som B, det Sted, hvorfra anden Höide toges, ligger i Directionen AN, og saa langt fra A, som A B er stor, saa kan dette Steds Horizont angives ved Planet Vsn, der böier sig om V O, og under Horizonten V N O S, og gjör en Vinkel med denne, hvis Maal er liig med Störreisen af AB, saaledes at dersom Nn forestiller et Stykke af en Storcirkel, perpendiculair paa Vsn, vil Nn være liig med AB = Vinkel NAn, og Vinkel AnN — 90°; ligeledes dersom S s er et Stykke af en Storcirkel, perpendiculair paa Vsn, er Vinkel A s S = 90°, og S s angiver Forskjellen mellem Höiden, maalt over Horizonten VSNO, og det den vilde være, om den var maalt over Horizonten Vsn. Drages nu S D perpendiculair paa V O, samt sD, saa er Vinkel SsD ogsaa — 90° og SD s = NAn = Planernes Inclination. Da nu A B = N n kun er nogle faa Minutter stor, vil S s, som endnu er mindre end Nn, ligeledes kun blive faa Minutter, og derfor kan Trianglerne AnN og AsS ansees for retliniske; videre er AN — AS, Vinkel SAD — Complement af Vinkel N Ä S. Man har da: 3 Trianglen A N n . . . Sin. NAn: Rad. = N n : A N og i Trianglen A S D . . Rad. : Cos. NAS = A S : I) S (A S — A N) Multipliceres Led for Led og divideres med de fælleds Factorer, erholdes . . Sin. NAn: Cos. NAS = N n : DS.