Om Korntørring
En afhanfling af H. Gerner, med tillæg af J. Collin

72 sammenblandes/ kastes/ og som sædvanlig transporte- res i Sække. Ved denne Fremgangsmaade vinder Kornet ’2 til 3 Procent i Vægt/ men taber ved Indsvinding lige- saa meget i Maal. Det saaledes torrede Korn taber vel ikke sin Spire-Evne, men spirer langsommere end ellers. Omendskjondt Brændersgen ved Tørringen gaaer Lgjennem Kornet, og det faaer en Lugt deraf, saa bort- dunster denne allerede ved Sammenblandingen og Ud- luftningen næsten ganske, og forgaaer med Tiden al- deles, og det af saadan Rug bagte Brod, har siet in- gen Afsmag. Jovrigt forsikkrer Agent From i Danzig, at en mangeaarig Erfaring har lært, at der til at forbedre og bevare nyt Korn er intet bedre Middel, end at blande det med gammelt, hvilket meget er at fore, trække for Blanding med ovntorret. Det saakaldte Ormemeel, et Product af den hvide Kornorin, som, egentlig ved Efterladenhed, Her- sker meget i de danzigske Pakhuse, tjener ligeledes til at hærde det blode Korn og terre det. Det bliver nemlig kastet i det ny Korn, som derpaa i nogle Maa, neder flittig ftovles omkring. Naar Melet derefter renses derfra, har det for det meste trukket Fugtig- heden til sig. Den Hvede, som udfores fra Archangel, og fornemmeligen kommer fra Wialkaer og Wologdaer Gouvernementerne, bliver ovntorret; den er desaarsag