Lærebog I Organisk Kemi

122 Den er ogsaa og tidligst bekendt som Spaltningsprodukt af Urinsyre og kan fremstilles af Alloxansyre ved Kogning med Barytvand* 1) (se Alloxansyre). Den opstaar i rigelig Mængde ved Iltning af Sukker med Kobberilte i alkalisk Vædske2). Mesoxal- syre danner farveløse, henflydende Krystaller, der smelter ved 118° uden at afgive Vand, og ved højere Temperatur sønder- deles til Vand, Kulsyre og Kulilte. At Mesoxalsyren er bestandig, skønt den indeholder 2 Hydroxyler ved samme Kulstofatom, ligger i, at dette er forbundet med stærkt elek- tronegative Radikaler. Srnl. Chloralhydrat, CC13.CH(OH)2. Imidlertid viser den sig i flere Henseender som en Ketonsyre (se Ketonsyrer). Det nærmest højere Led af samme Bygning, og som skulde være isomer med Vinsyre, COOH. C(OH)2.CH2.CO.OH, kendes kun som Ketonsyren Oxaleddikesyre, COOH.CO.CHj.CO.OH. Vinsyre, C4H606, kendes i 4 Modifikationer: 1. almindelig Vinsyre, der drejer Polarisationsplanet til højre (d-Vinsyre); 2. A nti vinsyre, der drejer det lige saa stærkt til venstre (1-Vinsyre); 3. Drue syre, der er en Forbindelse af lige Mol. Højre- og Venstrevinsyre og derfor ikke drejer Polarisationsplanet (r-Vinsyre, Paravinsyre); den spaltes let til Højre- og Venstrevinsyre; 4. Optisk uvirksom Vinsyre, (i-Vinsyre, Mesovinsyre) der heller ikke drejer Polarisationsplanet, men ikke saa- ledes som Druesyren kan spaltes til Højre- og Venstre- vinsyre. Disse 4 Modifikationer af Vinsyre er dog ikke struktur- isomere. De er nemlig alle Ravsyrens Dioxysyre, thi de giver alle paa sædvanlig Maade (sml. Mælkesyre og Æblesyre) ved Ophedning med Jodbrinte først Æblesyre og derpaa Ravsyre under Udskillelse af Jod. Da fremdeles Druesyren let spaltes til Højre- og Venstrevinsyre, og da den optisk uvirksomme Vinsyre ligeledes let kan omdannes til Druesyre, maa de syn- tetiske Metoder, hvorved man har dannet Druesyre og den optisk uvirksomme Syre, ogsaa være bestemmende for Højre- *) Liebig og Wøhler. A. 26, 298 (1838). 2) Kjeldahl. Carlsb. L. M. 4, 29 (1895).