Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
140°, med rigelig Natronlud sker den ved almindeligt Tryk. Ved Af-
køling udkrystalliserer Druesyren og renses ved Omkrystalli-
sation. Den danner smukke Krystaller, der opløses meget
vanskeligere i Vand (i omtr. 6 Dele koldt) og Vinaand end
Vinsyren. Ved Opvarmning giver den de samme Destruktions-
produkter som denne. Neutraliseres dens Opløsning halvt med
Natron, halvt med Ammoniak, og inddampes, saa udkrystalliserer
over 28° Natriuni-Ammoniumracemat,2NaNH4.C4H406,8H201),
men under 28° to Slags Krystaller, som ikke ere kongruente,
men symmetriske, saa at den ene Slags har Form som den
andens Spejlbillede:
Den ene Slags Krystaller bestaar af højrevins. Natrium-Ammonium,
Na(NH4).C4H40fi,4H20; den anden Slags har samme Sammen-
sætning, men bestaar af Venstre vinsyrens Dobbeltsalt. De kan
skilles mekanisk og overføres til Blysalte, hvoraf da Syrerne
kan frigøres med Svovlbrinte2). Lettere faas hver Slags
Krystaller for sig ved i den overmættede Opløsning at lægge
en Krystal af et af Dobbeltsaltene. Er dette f. Eks. Højrevin-
syrens, saa udkrystalliserer kun denne Syres Dobbeltsalt; af det
inddampede Filtrat faas da Venstre vinsyrens Dobbeltsalt ved at
lægge en Krystal af dette deri. At Druesyren ligeledes spaltes
til d- og 1- Vinsyre, naar man fremstiller Salte af den med
optisk virksomme Baser f. Eks. Cinchonin, og at visse Mikro-
organismer i Opløsninger af druesure Salte sønderdeler den
ene Form, men ikke paavirker den anden (i en Opløsning af drue-
x) Wyrouboff. Bull. [2] 45, 52 (1886). 2) Pasteur A. ch. ph. [3] 24,
442 (1849) 28, 56 (1850). Biot C. R. 29, 433 (1849).