Lærebog I Organisk Kemi

127 sur Ammoniak sønderdeler Penicillium glaucum d-Syren, men paavirker ikke 1-Syren), er ogsaa Iagttagelser, som skyldes Pasteur1). Disse tre Metoder er fremdeles de vigtigste til Spaltning af en racemisk Forbindelse i dens Komponenter. Hvorledes Druesyrens Konstitution skal opfattes, er tvivlsomt. Man kunde tænke sig de to Vinsyremolekuler saaledes kombinerede: CO.OH CO.OH (CH.OH)2 (CH.OH)» HO.C <{}> C.OH I alt Fald er de to Molekulers Forbindelse løs og spaltes ved Opløsning, eller Fordampning. Saaledes viser fortyndede Opløsninger af Vinsyre og Druesyre samme Frysepunkt, samme elektriske Ledningsevne, samme Vf., og deres Alkylsalte samme Damptæthed. Af Druesyrens Salte (Racemater) mærkes især det tungtopløselige Calciumsalt, der er sammensat som Tartratet, altsaa 2Ca.C4H406,8H20 og forholder sig som dette overfor Na- tronlud, men er saa tungtopløselig!, at en Opløsning af Druesyre fælder Chlorcalcium og selv Calciumsulfat; det er uopløseligt i Eddikesyre. Selv en ganske svag Opløsning af Vinsyre, hvortil er sat Calciumacetat, fældes af 1-Vinsyre2). Det sure Kalium- salt er ligesaa tungtopløselig! som Vinsten. 4. Optisk uvirksom Vinsyre, (Mesovinsyre) c4H6O6,H2O, opdagedes af Pasteur3) ved Ophedning af druesurt Cinchonin og fremstilles ved et Par Dages Ophedning af en af de 3 andre Modifikationer med 1/6 Vand til 160° i tilsmeltet Rør. Den skilles fra lidt samtidig dannet Druesyre ved, at man lader denne udkrystallisere. Derpaa mættes Opløsningen halvt med Kaliumcarbonat, hvorved de sure Kaliumsalte af*de andre Vinsyrer udkrystalliserer, medens den optisk uvirksomme Syres tilsvarende Salt, der er meget letopløseligt, forbliver opløst. Denne Syre er lige saa letopløselig som Vinsyre. Ved Opvarmning med x/s Vand til 175° gaar den over til Druesyre. J) C. R. 35, 176 (1852); 51, 298 (1860). 2) Brønsted. Fr. 42, 15 (1903). 3) C. R. 37, 162 (1853).