Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
131 af Hexoser (se disse) ved Iltning med Bromvand; eller af Pentoser ved Cy- anbrinteaddition (S. 103) og Behandling af de dannede Nitriler med Saltsyre: CH20H. (CH0H)3. CHO + HCN = CH2 OH. (CHOH)3. CHOH. CN og CH2OH.(CHOH)3.CHOH.CN + 2HaO = CH2OH.(CHOH)4.CO.OH + NHS; eller ved Reduktion af tilsvarende Dicarbonsyrer (se nedenfor): C00H.(CH0H)4.C0.0H + 2H2 = CH20H.(CH0H)4.C0.0H + H2O Man kender en hel Række, Glukonsyre, Mannonsyre, Galakton- syre, Gulonsyre o. fl., som alle er stereoisomere, men strukturidentiske. Ogsaa de kendes i Reglen kun som Syruper, men danner krystallinske Lac- toner. Disse er særlig interessante ved, at de med Natriumamalgam og fortyndet Svovlsyre brintes først til Aldehydalkoholer (Hexoser) og derpaa til de tilsvarende hexavalente Alkoholer (Héxiter), F. Eks.: C6H12O7 - H20 = C6H1oO6 og C6H10O6 + H2 = C6H12O6 (d-Mannose) d-Mannonsyre Lacton +2H2 = C6H1406 (d-Mannit). Af Dicarbonsyrerne (Tetraoxyadipinsyrer), som er sammensatte: C00H.(CH0H).4C0.0H, kendes ligeledes flere stereoisomere. De vigtigste og de længst bekendte er Sukker- syre og Slimsyre. De fremstilles af de tilsvarende hexavalente Alkoholer eller Aldehydalkoholer eller Monocarbonsyrer ved Iltning med Salpetersyre. Sukkersyre dannes af Rørsukker1), Glucose og Gluconsyre, Gulose og Gulonsyre, Sorbit, Stivelse2) og eksisterer i 3 forskellige Modifikationer, d-, 1- og r-Sukkersyre. d-Sukkersyre er den almindelige og giver ved Brintning Alde- hydsyren Glucuronsyre, CH0.(CH0H)4.C00H, ved Iltning først d-Vinsyre, derpaa Oxalsyre. Den er amorf, henflydende og meget letopløselig i Vand og Vinaand. Dens normale Kalium- salt er letopløseligt, det sure tungtopløselig!. — Slimsyren dannes af Dulcit, Galaktose, Mælkesukker3), visse Slags Gummi, Traganth og Planteslim (deraf Navnet) ved Iltning med Sal- petersyre. Den er krystallinsk og næsten uopløselig i Vand og Vinaand. Den er inaktiv og giver ved Iltning først Druesyre, derpaa Oxalsyre. Dens normale Kaliumsalt er tungere opløse- ligt end det sure. Dioxyvinsyre, COOH.C(OH)2.C(OH)2.CO.OH, er en egen hexavalent Dicarbonsyre, der af samme Grund som Mesoxalsyren er holdbar, skønt den J) Scheele, 1785. Hess. Pogg. 42, 347 (1837). 2) Sohst og Tol- iens. A. 245, 3 (1888). 3) Scheele, 1780. Kent og Tollens. A. 227, 222 (1885). 9*