Lærebog I Organisk Kemi

135 Om Acrylsyrerækkens Led maa endnu fremhæves den mærkelige Spaltning, de lider ved Indvirkning af smeltende Kaliumhydroxyd. Herved sønderdeles de nemlig under Brint- udvikling til Kaliumsalte af de fede Syrers Række. CH2 01 H20 CH + Hj + CO.OH Acrylsyre CH-A gh3 CO.OH (Myresyre) -J~ H2 (Eddikesyre C18H34O2 + 2KH0 = C.2H3KO2 + C16H31KO2 + H2 Oliesyre Eddikes. Kalium Palmitins. Kalium Dog synes Spaltningen ingenlunde altid at foregaa der, hvor Kulstof- atomerne er dobbeltbundne, idet Dobbeltbindingen under Indvirkning af Alkalier synes at forskydes henimod Carboxylgruppen. Bl. a. har Fittig1) vist, at Oliesyrer med Dobbeltbindingen mellem p- og y- Kulstofatomet uden Undtagelse ved Kogning med 10 Procents Natronlud omdannes til isomere med Dobbeltbindingen mellem «- og p- Kulstofatomet, og at her- ved samtidig opstaar en ^-Oxysyre. Der adderes m. a. 0. Vand (H-]-0H) til y- og p Kulstofatomet, og den saaledes dannede p-Oxysyre fraspalter igen OH og H ved p- og »-Kulstofatomet. Man har: v ft n a R.CH=CH.CH2.C0.0H R.CH2.CHOH.CH2.CO.OH r.ch2.ch=ch.co.oh altsaa en Ligevægtstilstand, idet det er ganske ligegyldigt, fra hvilken af de 3 Syrer man gaar ud. Fremdeles har Oliesyre, C18, skønt den spaltes som ovenfor nævnt af smeltende Alkali, sikkert sin Dobbeltbinding midt i Molekulet, altsaa: CHs.(CH2)7.CH=CH.(GH2)7.CO.OH. Thi den heraf paa normal Maade vundne Stearolsyre (S. 134), der herefter er CH3.(CH2)7.C=C.(CH2)7.CO.OH, spaltes i Overensstemmelse hermed ved Iltning med Salpetersyre til Pelargonsyre (C9 i de fede Syrers Række) og Azelainsyre (C9 i Oxalsyrerækken2). Efter denne almindelige Karakteristik af denne Syrerække skal vi nærmere omtale de to vigtigste Led, Acrylsyre og Olie syr e. Acrylsyre, C3H4O2, kan dannes ved Iltning af sit Aldehyd, Acrolein (S. 81) med frisk fældet Sølvilte3) eller ved tør Destilla- tion af Hydracrylsyre (S. 105). Men den fremstilles 1) af /?- Jodpropionsyre med Natriumcarbonat4) eller bekvemmere 2) ved Ber. 27, 2676 (1894); A. 283, 47 (1895). 2) Limpach. A. 190, 297 (1877). Sml. Baruch. Ber. 27, 172 (1894). 3) Redtenbacher. A. 47, 125 (1843). 4) Wøhlk. J. pr. Ch. [2] 61, 200 (1900).