Lærebog I Organisk Kemi

138 er opløseligt. Linolsyren er en gul Olie, der let* tiltrækker Ilt af Luften og derved bliver fast og harpixagtig. Den samme Egen- skab har dens Glycerid, som forekommer i de tørrende Olier, og derpaa beror disses Anvendelse til Malerfarver. Den ad- skiller sig bl. a. fra Oliesyre ved ikke at paavirkes af Salpeter- syrling. Det samme Forhold genfindes hos dens Glycerider og tjener til at skelne mellem tørrende og ikke tørrende Olier. Ricinolsyre, C17H32(OH).CO.OH, er sammensat som en Oxysyre af Oliesyre, men har dog en lidt anden Bygning. Den findes som Glycerid i Ricinusolie og kan fremstilles deraf paa lignende Maade som Oliesyre, bl. a. er ogsaa Blysaltet opløseligt i Æther. Den er krystallinsk, men smelter allerede ved 16—17°. Af Salpetersyrling omdannes den til den isomere Ricinelai- d in syre (Smp. 53°). Ved Brintning med Jodbrinte g ver den Stearinsyre. Den danner Udgangspunktet for flere vigtige Sto’fer. Ved tør Destillation i luftfortyndet Rum giver allerede selve Ricnusolien, som nemlig derved delvis afgiver Ricinolsyre, et farveløst Destillat, hvoraf ved brudt Destillation kan vindes Ønanthaldehyd (Kp. 155°) (g Unde- cylensyre (Cn i Acrylsyrerækken, Kp. ved 15 mm. 165°) i rigelig Mængde. Ved Smeltning med Kaliumhydroxyd. ved 200° spaltes Ricinolsyren til S eb a- cinsyre (S. 111) og Methylhexylcarbinol. Ved Iltning med Salpeter- syre giver den Azelainsyre >,C9 i Oxalsyrerrækken), Oxalsyre og n-Hep- tylsyre. Alt dette forklares ved følgende Formel1): CH8.(CH2)5.CHO|H.CH:CH.(CH2)8.GO.OH = CH3.(CH2)5.CHO + Kicinolsyre Ønanthol CH2:CH. (CH2)8.CO.OH Undecylensyre CH3.(CH2)5.CH0H.CH: ICH.(CH2)8.CO.OH=CH3.(CH2)6.CHOH.CH3 + H2|O2 H2 Methylhexylcarbinol COOH.(CH2)8.CO.OH 4- h2 Sebacinsyre 2. Olefindicarbonsyrer, CnH2n—4O4==CpH2p—2.(CO.OH)2. Fumar syrerækken. Nøjagtig i samme Forhold som Acrylsyrerækken staar til de fede Syrers Række, staar Fumarsyrerækken til Oxal- i) Kr af ft. Ber. 21, 2730 (1888); 29, 2232 (1896). SmI. Go Idsobel Ber. 27, 3121 (1894) og Kasansky. J. pr. Ch. [2] 62, 363 (1900).