Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
140 Elektrolyse af Kaliumsaltene (sml. S. 94 og 115) spaltes ogsaa begge til Acetylen, Kulsyre og Brint1). CH.CO.OH __ CH CO2 H CH.CO.OH “ CH + CO2 + H Acetylen Med Natriumamalgam og Vand giver de begge almindelig Ravsyre, med Brombrinte samme Monobromravsyre og ved Op- hedning med Vand i lukket Rør samme r-Æblesyre. Deres T • 1 T p •! 1 U i . C(CO.OH)2 Isomen kan derfor ikke bero paa, at den ene er .. , C1J-2 den anden f,H C0-0H . De maa begge have den sidst anførte CH.CO.OH Formel. Derimod giver Fumarsyren ved Iltning med Kalium- permanganat Druesyre, men Maleinsyre inaktiv Viisyre2). Herpaa baserede Wislicenus 1887 sin geometriske Opfattelse af Syrernes Iso- meri (S. 38), hvorefter Formlerne er: HO.CO.CH H.C.CO.OH HC.CO.OH °g H.C.CO.OH Fumarsyre Maleinsyre Hermed stemmer unægtelig fortræffeligt de nævnte Iltningsprodukter. Idet Iltningen kan opfattes som en Addition af 2OH, vil Fumarsyre som CO2H co2h co2h co2h H.C eller, hvad der C.H . H.G.OH HO.C.H C.H er det samme: H.C & HOC.H H.C.OH ’ co2h co2h co2h co2h d-Vinsyre 1-Vinsyre og da Chancerne er lige store, faas Druesyre. Maleinsyren vil derimod som co2h co2h co2h CO?H H.C eller, hvad der C.H H.C.OH „ HO.C.H H.C er det samme: C.H giVe: > eller: H.C.OH HO.C.H CO2H co2h CO2H C02H altsaa i begge Tilfælde Mesovinsyre. Denne Opfattelse støttes desuden ved, at alene Maleinsyre danner et Anhydrid. Thi af to Syrer, hvis Formler er: H.C.CO.OH HC.CO.OH HO.CO.CH °S HC.CO.OH i) Kekulé. A. 131, 85 (1864). 2) Kekulé og Anschiitz. Ber. 14, 713 (1881); A. 226, 191 (1884).