Lærebog I Organisk Kemi

141 maa den sidste vistnok antages mere tilbøjelig til Anhydriddannelse end den første. Hermed stemmer ligeledes, at Fumar- og Maleinsyre med Brom danner 2 forskellige Dibromravsyrer, Fumarsyre nemlig den tungt- opløselige Dibromravsyre og Maleinsyre den letopløselige Isodibromrav- syre, hvilke sikkert begge har samme Strukturformel. Thi de dannes begge ved direkte Bromering af Ravsyre, giver begge med Brint samme Ravsyre, med vinaandigt Kali samme Acetylendicarbonsyre (S. 144) og med Sølvilte og Vand Vinsyremodifikationer. Af disse to Dibromravsyrer er efter Wislicenus den, der faas af Fumarsyre: den, der faas af Maleinsyre: co2H co2h H.C.Br H.C.Br Br.C.H H.C.Br co2h co2h og hermed stemmer ogsaa eller er idetmindste forstaaeligt, at den første ved længere Kogning med Vand giver Brommaleinsyre ved Tab af Brom- brinte, den sidste paa samme Maade Bromfumarsyre, samt at begge disse med Brom giver samme Tribromravsyre. Imidlertid er der dog adskilligt, som ikke vel lader sig forene med Wislicenus’ Formler. Saaledes giver baade Dibromravsyreæther og Isodibromravsyreæther med Zink Fumar- syreæther, medens Isodibromravsyreæther skulde give Maleinsyreæther. Desuden skulde Dibromravsyre med Sølvilte og Vand give Druesyre, men den giver en Blanding af Druesyre og inaktiv Vinsyre. Isodibromravsyre skulde alene give inaktiv Vinsyre, men den giver alene Druesyre. Paa lignende Maade forholder de to Syrer sig ved Kogning med Vand. Endelig, og det er vel den vægtigste Indvending mod Wisli cenus’ Formler, kendes Dibrom ravsyren ikke i optisk isomere Former (Isodibromravsyren er en i-Form). Til Trods for disse og flere Vanskeligheder anvendes nu al- mindeligt Wislicenus’ Formler, især fordi man i dem har et bekvemt Udtryk for en hyppig forekommende Slags Isomerier, som de sædvanlige Strukturformler ikke kan gøre Rede for. Om de forskellige Forklarings™aaders Historie se især Anschiitz. A. 239, 161 (1887). V. Meyer. Ber. 23, 586 (1890). Fittig A. 259 30 (1890). Skraup. W. Ak. B. [II. b] 100, 103 (1891). Dioxymaleinsyre, COOH.C(OH):C(OH).CO.OH,2H2O, faas ved Ilt- ning af Vinsyre med Brintoverilte i Nærværelse af lidt reduceret Jern og bedst i Sollys. Temmelig tungtopløselige Krystaller, som i tørt Vacuum tabeSHaO1) og ved Opvarmning med Vand til 50°, rimeligvis med Oxyoxal- eddikesyre som Overgangsled, taber 2 Mol. Kulsyre og danner Glykolsyrens Aldehyd, der lettest fremstilles saaledes2): *) Fenton. J. ch. soc. 65, 899 (1894), 69, 546 (1896). 2) Id. ib. 67 774 (1895), 75, 575 (1899).