Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
166 CH,) T CH2.O.C2H3O ■ 2o + g.2h3o.oh = ■ 2 2 C4JJ2J C«ii2«v/1j ch2i c2h3ch ch2.o.c2h3o OS' • /O ~~I- /O — 1 • 8 CHJ C2H80j CH2.O.C2H8O Med Chlorbrinte danner den Æthylenchlorhydrin (S 158), med Brint in statu nascendi Æthylalkohol: CH2| ~ CH8 CHj + 2 — CH2.0H ' sig i vandig Opløsning som en Base, idet den af Eks. Magnium-, Aluminium- og Cuprdsalte) ud- Den forholder Metalsalte (f. skiller Hydroxyderne, alt ganske ejendommelige og. saalænge man kun kendte Æthere af monovalente Alkoholer, garske uforud- seelige Egenskaber. CH2. OH 1 Aldeles analogt med Æthylenæther dannes Glycid), CH , ch/u Glycerinets første Anhydrid, ved Indvirkning af Baryumhycroxyd paa en ætherisk Opløsning af Glycerinets Monochlorhydriner (S. 158), Udtrækning med Æther og Fradestillation af denne. Det er en Vædske (Kp. 162°), der omtrent har samme Egenskaber som Æthylenilte; saaledes er den op- løselig i Vand og ligeledes i Vinaand og Æther, forener sig direkte med Vand til Glycerin og med Syrer til basiske Glycerider. III Glycerinets fuldstændige Anhydrid, Glycerinæt her, (C3H5)2O3, kan faas ved Destillation af Glycerin med Chlorcalcium som en Vædske (Kp. 172°), der kan blandes med Vand, Vinaand og Æther. Samtidig dannes Phenol, C6H6O = C6H10O3 — 2H2O 2). Ogsaa af Mannit og Dulcit kendes de første Anhydrider, Mannitan og Dulcitan, CSH12O5. De dannes allerede ved Ophedning af Alkoholerne Ml 200°. D. Anhydrider af polyvalente Syrer. Oxysyrernes Anhydrider kan efter Omstændighederne have en meget forskellig Beskaffenhed (se S. 105 og desuden ved Diglykolsyre, Æblesyre, Citronsyre, Acrylsyre- og Fumar- syrerækken). Her skal kun Glykolsyrens Forhold omtales lidt nøjere. J) Berthelot og Luca. A. ch. ph. [3] 43, 281 (1855). 2) Zotta. A. 174, 87 (1874).