Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
166
CH,) T CH2.O.C2H3O
■ 2o + g.2h3o.oh = ■ 2 2
C4JJ2J C«ii2«v/1j
ch2i c2h3ch ch2.o.c2h3o
OS' • /O ~~I- /O — 1 •
8 CHJ C2H80j CH2.O.C2H8O
Med Chlorbrinte danner den Æthylenchlorhydrin (S 158), med
Brint in statu
nascendi Æthylalkohol:
CH2| ~ CH8
CHj + 2 — CH2.0H '
sig i vandig Opløsning som en Base, idet den af
Eks. Magnium-, Aluminium- og Cuprdsalte) ud-
Den forholder
Metalsalte (f.
skiller Hydroxyderne, alt ganske ejendommelige og. saalænge man
kun kendte Æthere af monovalente Alkoholer, garske uforud-
seelige Egenskaber.
CH2. OH
1
Aldeles analogt med Æthylenæther dannes Glycid), CH ,
ch/u
Glycerinets første Anhydrid, ved Indvirkning af Baryumhycroxyd paa en
ætherisk Opløsning af Glycerinets Monochlorhydriner (S. 158), Udtrækning
med Æther og Fradestillation af denne. Det er en Vædske (Kp. 162°),
der omtrent har samme Egenskaber som Æthylenilte; saaledes er den op-
løselig i Vand og ligeledes i Vinaand og Æther, forener sig direkte med
Vand til Glycerin og med Syrer til basiske Glycerider.
III
Glycerinets fuldstændige Anhydrid, Glycerinæt her, (C3H5)2O3, kan
faas ved Destillation af Glycerin med Chlorcalcium som en Vædske (Kp.
172°), der kan blandes med Vand, Vinaand og Æther. Samtidig dannes
Phenol, C6H6O = C6H10O3 — 2H2O 2).
Ogsaa af Mannit og Dulcit kendes de første Anhydrider, Mannitan
og Dulcitan, CSH12O5. De dannes allerede ved Ophedning af Alkoholerne
Ml 200°.
D. Anhydrider af polyvalente Syrer.
Oxysyrernes Anhydrider kan efter Omstændighederne
have en meget forskellig Beskaffenhed (se S. 105 og desuden
ved Diglykolsyre, Æblesyre, Citronsyre, Acrylsyre- og Fumar-
syrerækken). Her skal kun Glykolsyrens Forhold omtales
lidt nøjere.
J) Berthelot og Luca. A. ch. ph. [3] 43, 281 (1855). 2) Zotta. A.
174, 87 (1874).