Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
181 Æthyl, har Vinlugt, C2Cg, pelargonsurt Æthyl, lugter som Pelargonium roseum. — De laveste Led er temmelig opløselige i Vand (saa- ledes opløser C2C2 sig i 11 D. Vand) og letopløselige i Vinaand og Æther; fra C5C5 er de uopløselige i Vand, men endnu op- løselige i Vinaand og Æther: C16C16 er opløselig i kogende Vinaand og i Æther; C30C1G er uopløselig i kogende Vinaand, men opløselig i kogende Æther, C26C26 er meget tungtopløselig selv i kogende Æther. De laveste Led, bl. a. ogsaa C2C2, sønderdeles efterhaanden allerede af Vand til Alkohol og Syre. Af Kalilud sønderdeles de næsten alle; til C16C16 maa dog allerede anvendes vinaandigt Kaliumhydroxyd; de højeste bekendte Led, C30C16 og C26C26, maa smeltes med Kaliumhydroxyd, men Processen er i alle Tilfælde den samme. — Det eddikesure Æthyls mærkelige Forhold over- for metallisk Natrium er omtalt S. 145. Voksarterne, der forekommer meget udbredte baade i Dyre- og Planteriget, bestaar for en stor Del af de højeste Led af denne Række. Hvalrav (Sperma ceti) findes i Hulheder i Kaskelottens Hovedskal, opløst i den saakaldte Hvalravolie, hvoraf det ved Dyrets Død udkrystalliserer. Renset ved Presning og Omkry- stallisation af kogende Vinaand, danner det en farveløs, bladet krystallinsk Masse, der smelter ved 45-49° og væsenlig bestaar af palmitinsurt Cetyl, C16C1GX) (Smp. 55°) Sml. S. 64. Bi voks er, som det afsondres af Bierne, mere eller mindre farvet, indeholder Pollenkorn og har en egen Lugt. Udsættes det i tynde Lag (bændlet) for Luft og Lys, taber det baade Farve og Lugt. Vox har Vf. 0,96 og smelter ved 63 til 64°. Det er væsenlig en Blanding af fri Cerotinsyre og Myricin (palmitinsurt Myricyl, C30C1G)2). Dog indeholder det ogsaa højere Paraffiner og Olefiner og mulig andre Kulbrinter. Kold Vin- aand opløser ikke Voks, kogende udtrækker Cerotinsyren, hvor- efter Myricinet (Smp. 72°) kan omkrystalliseres af varm Æther. x) Chevreul. Rech. sur les corps gras. Paris. 1823. Smith. A. ch. ph. [3] 6, 40 (1842). Heintz. Pogg. 92,429, 588 (1854). 2) Brodie. Ph. M. [3] 23, 217 (1846), 85, 244 (1849).