Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
181
Æthyl, har Vinlugt, C2Cg, pelargonsurt Æthyl, lugter som Pelargonium
roseum. — De laveste Led er temmelig opløselige i Vand (saa-
ledes opløser C2C2 sig i 11 D. Vand) og letopløselige i Vinaand
og Æther; fra C5C5 er de uopløselige i Vand, men endnu op-
løselige i Vinaand og Æther: C16C16 er opløselig i kogende
Vinaand og i Æther; C30C1G er uopløselig i kogende Vinaand,
men opløselig i kogende Æther, C26C26 er meget tungtopløselig
selv i kogende Æther.
De laveste Led, bl. a. ogsaa C2C2, sønderdeles efterhaanden
allerede af Vand til Alkohol og Syre. Af Kalilud sønderdeles
de næsten alle; til C16C16 maa dog allerede anvendes vinaandigt
Kaliumhydroxyd; de højeste bekendte Led, C30C16 og C26C26, maa
smeltes med Kaliumhydroxyd, men Processen er i alle Tilfælde
den samme. — Det eddikesure Æthyls mærkelige Forhold over-
for metallisk Natrium er omtalt S. 145.
Voksarterne, der forekommer meget udbredte baade i Dyre-
og Planteriget, bestaar for en stor Del af de højeste Led af
denne Række.
Hvalrav (Sperma ceti) findes i Hulheder i Kaskelottens
Hovedskal, opløst i den saakaldte Hvalravolie, hvoraf det ved
Dyrets Død udkrystalliserer. Renset ved Presning og Omkry-
stallisation af kogende Vinaand, danner det en farveløs, bladet
krystallinsk Masse, der smelter ved 45-49° og væsenlig bestaar
af palmitinsurt Cetyl, C16C1GX) (Smp. 55°) Sml. S. 64.
Bi voks er, som det afsondres af Bierne, mere eller mindre
farvet, indeholder Pollenkorn og har en egen Lugt. Udsættes
det i tynde Lag (bændlet) for Luft og Lys, taber det baade
Farve og Lugt. Vox har Vf. 0,96 og smelter ved 63 til 64°.
Det er væsenlig en Blanding af fri Cerotinsyre og Myricin
(palmitinsurt Myricyl, C30C1G)2). Dog indeholder det ogsaa højere
Paraffiner og Olefiner og mulig andre Kulbrinter. Kold Vin-
aand opløser ikke Voks, kogende udtrækker Cerotinsyren, hvor-
efter Myricinet (Smp. 72°) kan omkrystalliseres af varm Æther.
x) Chevreul. Rech. sur les corps gras. Paris. 1823. Smith. A. ch.
ph. [3] 6, 40 (1842). Heintz. Pogg. 92,429, 588 (1854). 2) Brodie.
Ph. M. [3] 23, 217 (1846), 85, 244 (1849).