Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
182
Chinesisk Voks udsveder af en Ask, Fraxinus chinensis,
ved Stikket af Coccus ceriferus Fabr., der opdrættes med
samme Omhu som Silkeorme. Hovedmængden af Vokset skilles
fra Grenene ved Afkradsning, Resten ved Kogning med Vand.
Det ligner Hvalrav, men smelter ved 81-83°. Det bestaar over-
vejende af cerotinsurt Ceryl, C26C2G x). Det er næsten uopløse-
ligt i Alkohol og Æther, men kan omkrystalliseres af kogende
Benzol eller Chloroform eller Petroleumsæther (af Kp. 115-35°).
Det anvendes i China og Japan til Lys.
C arn au ba voks2) udskilles paa Bladene af den brasilianske
Vokspalme, Corypha cerifera Arr., og løsnes let ved Bladenes
Tørring. Det bestaar væsenlig af cerotinsurt Myricyl, C30C26, som
kan omkrystalliseres af kogende Alkohol og derefter smelter
ved 105°.
I oruden disse forekommer i Planterne mange, vistnok forskellige
Voksarter. Flere, der kaldes saaledes, f. Eks. Myrtevoks (af Bærrene af
Myricaarter) og Japanvoks (af Frugten al Rhusarter), er dog ikke Voks-
arter, men Glycerider; Japanvoks er f. Eks. næsten rent Tripalmitin. Paa
den anden Side er Spermacetolie3) og Døgiingtran4) flydende Voks-
arter, der saavidt vides, væsenlig bestaar af Alkylsalte af Olefinalkoholer
og Olefinsyrer. Deres Vf. (0.83 v. 15°) er lavere end Fedtstoffernes.
b. Alkylsalte af fede Syrer og polyvalente Alkoholer.
Æthylenglykolets, Glycerinets og Erythritens normale Ed-
dikeæthere er Vædsker af høje Kp., Mannitens er fast og kry-
stallinsk. Æthylendiacetin, C2H4.02(C2H30)2, er opløselig i 7 D.
Vand, de øvrige er tungtopløselige i Vand, opløselige i Vinaand
og Æther. Glycerider af de lige Led af de fede Syrers Række
fra C4 til og med C20 udgør i Forbindelse med Triolein Hoved-
bestanddelene af de naturlige Fedtstoffer (se S. 85, 133 og neden-
for). Af disse er Tripalmitin, Tristearin og Triolein uden Sam-
menligning de hyppigste. Tripalmitin, C3H5.03.(C16H3]0)3, har
man dannet af Glycerin og Palmitinsyre (S. 173). Det kan
vindes ved at afkøle Olivenolie til 0°, hvorved det udskiller
sig; ved Presning og Omkrystallisation af en Blanding af Alkohol
J) Brodie. Ph. M. [3] 33, 378 (1848). 2) Story Maskelyne. J. ch.
soc. 7. 192 (1855). 3) Hofstädter. W. Ak. B. 12, 765 (1854).
4) Scharling V. S. Skr. [5] n. m. 4, 169 (1855).