Lærebog I Organisk Kemi

183 og Æther kan det faas rent. Smp. 65°,1 (46°). Tristearin, C3H5.O3.(C18H35O)3, er ligeledes dannet af Bestanddelene (S. 173); det vindes bedst af Oxetælle, som tillige indeholder Tripalmitin og forholdsvis lidet Triolein. Behandles Tællen gentagne Gange med kold Æther, opløses disse tilligemed en Del af Tristearinet; det tilbageblivende omkrystalliseres af varm Æther. Smp. 71°.5 (55°). Baade Palmitinet og Stearinet krystalliserer i hvide perlemorglindsende Skæl. De krystallinske har kun eet Smp. De smeltede og hurtig afkølede smelter ved en lavere, ovenfor i Parentes anført Temp., bliver derpaa igen faste og viser da det virkelige Smp.1)- Tripalmitin er tungtopløseligt Tristearin næsten uopløseligt i kold Vinaand, det sidstnævnte er ogsaa tungtopløseligt i kold Æther. I kogende Æther opløses begge med Lethed. Triolein, C3H5.O3.(C18H33O)3,er en farveløs Vædske, der fryser ved -4-6°, og som endnu næppe kendes i fuld- kommen ren Tilstand. Det er tungtopløseligt i Vinaand, let- opløseligt i Æther, og ilter sig let i Luften. Af Salpetersyrling omdannes det til det isomere Elaidin, der er fast, krystallinsk og først smelter ved 36° (sml. S. 137). Vægtfylden er for dem alle i flydende Tilstand mindre end Vandets, men det faste Stearins Vf. er lidt højere end 1. Ved Opvarmning med vandige Alkalier forsæbes de langsomt — Oleinet vanskeligere end de andre — med vinaandige Alkalier derimod hurtigt. Fedtstofferne bestaar hyppigst af en Blanding i vekslende Forhold af Tripalmitin, Tristearin og Triolein. Men i de senere Aar har man i flere naturlige Fedtstoffer fundet »blandede« Fedtstoffer d. v. s. saadanne, hvor flere forskellige Syrerester er traadt ind i samme Glycerinmolekule. Saaledes C3H5(C4H7O2) (Ci6H31O2)(C18H33O2) i Smør, C3H5(C18H33O2)(C17H33O2)2, Oleodimargarin, i Olivenolie, flere lignende i Tælle, og man har ogsaa syntetisk fremstillet saadanne. Herved forklares, at to Fedtstoffer kan have samme Sammensætning, men forskellige Egenskaber. Fedtstoffer fore- komme overordenlig udbredte i alle dyriske Væv og ligeledes i Planteriget, her dog især i Frøerne, af hvis Vægt de ikke sjældent udgør Halvdelen; sjældnere vindes de af Frugtens bløde Guth. Z. Biol. 44. 78 (1902). Sml. Kreis og Hafner Ber. 36, 1123 (1903).