Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
185 teristiske Stoffer. Levertran indeholder saaledes et Spor af Jod; Se- samolie (af Frøene af Sesamum orientale og S. indicum) en i Vinaand opløselig Olie, som gør, at Sesamolie ved Rystning med stærk Saltsyre og lidt Sukker giver en rød Farve. Ved Forsæbning efterlader vegetabilske Fedtstoffer hyppig Phytosterin, de animalske jævnlig Gholesteriu (s. disse) Om de Syrer, Tranarterne indeholder i Form af Triglycerider, ved man kun lidet1). Fedtstoffernes Anvendelse til Belysning, nu især til Stearinlys (S. 91), til Sæber og Plastre (S. 96, 97), som Nærings- midler og som Smørelse er bekendt. I første og sidstnævnte Henseende er de dog forlængst overfløjede af Kulbrinter. (Se Petroleum). Man skelner mellem ikke tørrende Olier og tørrende Olier (Linolie, Hampeolie, Valmueolie, Valnødolie, Solsikolie o. fl.). De første optager vel Ilt af Luften og bliver harske (sure; især ved Tilstedeværelse af Proteinstoffer). Ved de sidste, som indeholder Linolsyre (S. 137) i Stedet for Oliesyre, er dog denne Iltabsorbtion meget rigeligere; de tørrér herved ind til harpiks- agtige Legemer, især naar de i Forvejen er kogte med Blyilte eller lign. (Linoliefernis), og benyttes derfor til Udrivning af Malerfarver (Oliefarve), til Bogtrykkersværte, Kit m. m. Medens de ikke tørrende Olier med Salpetersyrling2) efter faa Timers Forløb stivner mere eller mindre fuldstændig paa Grund af Elaidindannelse (s. ovenfor og S. 137), saa forbliver de tørrende Olier flydende. Tran (ogsaa Levertran), der ellers ikke kan regnes til de tørrende Olier, forholder sig i denne Henseende som disse. Nogle af de vigtigste Konstanter, der tjener til Diagnose af Fedtstof- ferne er: 1° Syretallet d. e. det Antal mg. Kaliumhydroxyd, som neutraliserer de i 1 g Fedt tilstedeværende frie Fedtsyre. 2° Forsæbningstallet (Kottstorfer’s Tal) d. e. det Antal mg. Kalium- hydroxyd, der neutraliserer baade de frie og de som Alkylsalte til- stedeværende Fedtsyrer i 1 g Fedt. 3° Æthertallet d. e. det Antal mg. Kaliumhydroxyd, der neutraliserer de som Alkylsalte (sammensatte Ætherarter) tilstedeværende Fedt- syrer i 1 g Fedt. 3° er Differensen mellem 2® og 1°. ') Se Peckel-Møller: Cod liver oil and chemistry. London og Christiania. 1895. 2) Man ryster Olien med 1 Rf. Salpetersyre af Vf. 1,2, tilsætter Kobberdrejespaaner og henstiller Blandingen.