Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
185
teristiske Stoffer. Levertran indeholder saaledes et Spor af Jod; Se-
samolie (af Frøene af Sesamum orientale og S. indicum) en i Vinaand
opløselig Olie, som gør, at Sesamolie ved Rystning med stærk Saltsyre
og lidt Sukker giver en rød Farve. Ved Forsæbning efterlader vegetabilske
Fedtstoffer hyppig Phytosterin, de animalske jævnlig Gholesteriu (s. disse)
Om de Syrer, Tranarterne indeholder i Form af Triglycerider, ved man
kun lidet1). Fedtstoffernes Anvendelse til Belysning, nu især til
Stearinlys (S. 91), til Sæber og Plastre (S. 96, 97), som Nærings-
midler og som Smørelse er bekendt. I første og sidstnævnte
Henseende er de dog forlængst overfløjede af Kulbrinter. (Se
Petroleum).
Man skelner mellem ikke tørrende Olier og tørrende
Olier (Linolie, Hampeolie, Valmueolie, Valnødolie, Solsikolie o. fl.).
De første optager vel Ilt af Luften og bliver harske (sure; især
ved Tilstedeværelse af Proteinstoffer). Ved de sidste, som
indeholder Linolsyre (S. 137) i Stedet for Oliesyre, er dog denne
Iltabsorbtion meget rigeligere; de tørrér herved ind til harpiks-
agtige Legemer, især naar de i Forvejen er kogte med Blyilte
eller lign. (Linoliefernis), og benyttes derfor til Udrivning af
Malerfarver (Oliefarve), til Bogtrykkersværte, Kit m. m. Medens
de ikke tørrende Olier med Salpetersyrling2) efter faa Timers
Forløb stivner mere eller mindre fuldstændig paa Grund af
Elaidindannelse (s. ovenfor og S. 137), saa forbliver de tørrende
Olier flydende. Tran (ogsaa Levertran), der ellers ikke kan
regnes til de tørrende Olier, forholder sig i denne Henseende
som disse.
Nogle af de vigtigste Konstanter, der tjener til Diagnose af Fedtstof-
ferne er:
1° Syretallet d. e. det Antal mg. Kaliumhydroxyd, som neutraliserer de
i 1 g Fedt tilstedeværende frie Fedtsyre.
2° Forsæbningstallet (Kottstorfer’s Tal) d. e. det Antal mg. Kalium-
hydroxyd, der neutraliserer baade de frie og de som Alkylsalte til-
stedeværende Fedtsyrer i 1 g Fedt.
3° Æthertallet d. e. det Antal mg. Kaliumhydroxyd, der neutraliserer
de som Alkylsalte (sammensatte Ætherarter) tilstedeværende Fedt-
syrer i 1 g Fedt. 3° er Differensen mellem 2® og 1°.
') Se Peckel-Møller: Cod liver oil and chemistry. London og
Christiania. 1895. 2) Man ryster Olien med 1 Rf. Salpetersyre af
Vf. 1,2, tilsætter Kobberdrejespaaner og henstiller Blandingen.