Lærebog I Organisk Kemi

193 de opløses i Natronlud og der nu tilsættes Natriumnitrit og svag Svovlsyre, en blaa Vædske, som ved Overmætning med Svovlsyre bliver farveløs under Udskillelse af f. Eks. sekundært Propylnitrol, et farveløst, ildelugtende Krystalpulver, der i smeltet Tilstand (Smp. 76°) er dybt blaat og ligeledes opløser sig i Alkohol, Æther eller Chloroform med blaa Farve: r Jh + hoIno _ ,CH bC/NO + h20 (CH3)2=C -----1 — Sek. Nitropropan. Sek. Propylnitrol. Som sekundært Niropropan forholder sig de tilsvarende Forbindelser af de nærmest højere sekundære Alkoholer (indtil C6), Behandles derimod en tertiær Nitroforbindelse, f. Eks. det tertiære Nitrobutan, (CH3)3.C.NO2, paa samme Maade, saa kan der ingen Substitution finde Sted, da der ingen Brintatomer er at substituere, og her indtræder derfor ingen Farve- forandring. Dette tjener som et let Skelnemiddel mellem de lavere primære, sekundære og tertiære Alkoholer af Rækken CnHan+i.OH. 5. Svovlsyrlige Alkylsalte og Sulfonsyreforbindelser. Af disse maa vi nøjes med at omtale de allervigtigste. a. Svovlsyrligt Æthyl, C2H5.O.SO.O.C2H6, dannes paa normal IV Maade (S. 176), nemlig af Thionylchlorid, SOC12, og Alkohol1): SOC12 + 2C2H5.0H = SO(OC2H6)2 + 2HC1 eller ved en mere indviklet Proces af Chlorsvovl og Alkohol2), idet disse kan antages først at danne Thionylchlorid, der da virker som før, og Mercaptan (S. 196): S2C12 + C2H5.OH = SOC12 + C2H5.SH I begge Tilfælde vindes svovlsyrligt Æthyl ved brudt Destilla- tion som en Vædske (Kp. 161°), der lugter som Pebermynte og er uopløselig i Vand, men efterhaanden sønderdeles deraf til Alkohol Og Svovlsyrling. Ved 200° spaltes Forbindelsen til Svovl- syrlinganhydrid og Æther3), hvad der turde være enestaaende hos Alkyl- salte. Af Alkalier sønderdeles den meget langsomt til æthyl- sulfonsure Alkalier (se nedenfor). Æthylsvovlsyrligt Natrium kan kun faas ved at lede 1 Mol. tør Svovlsyrling i en Opløs- ning af Natrium i absolut Alkohol (EONa -J- SO2 = EO.SO.ONa) i) Carius. A. 111, 95 (1859). 2) Ebelmen og Bouquet A. ch. ph. [3] 17, 66 (1845). 3) Michaélis. A. 241, 150 (1887). 13 Organisk Kemi.