Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
194
og sønderdeles overordenlig let1). Med Phosphorchlorid giver
svovlsyrligt Æthyl først chlorsvovlsyrligt Æthyl, C1.SO.O.G2H5
(Kp. 122°), der let sønderdeles af Vand til Svovlsyrling, Al-
kohol og Chlorbrinte2):
C1.SO.O.C2H3 + H2O = SO2 + HC1 + C2H6.OH,
VI
b. Æthylsulfonsurt Æthyl, C2H5.SO2.OC2H5, dannes paa en
Maade, der skulde ventes at give svovlsyrligt Æthyl, nemlig af
Jodæthyl og Sølvsulfit3). Æthylsulfonsurt Æthyl koger først ved
207° og giver med Phosphorchlorid Æthylsulfonchlorid,
C2Hs.SO2.C1 (Kp. 171°), der vanskeligt sønderdeles af Vand, let
af Alkalier, men paa en ganske anden Maade end det isomere
chlorsvovlsyrlige Æthyl, nemlig:
C2H5.SO2.C1 + 2K0H = C2H5.S02.OK + KC1 + H2O.
Æthylsulfonsurt Kalium
Det saaledes dannede æthylsulfonsure Kalium, der simp-
lere faas af Jodæthyl eller æthylsvovlsurt Kalium og svovlsyrlige
Alkalier4), er meget bestandigt og sønderdeles ikke ved Kog-
ning med Alkalier. Alkoholradikalet kan altsaa ikke være til-
stede som -O.C2H5) men maa være forbundet med Svovl-
atomet. Dette fremgaar ogsaa af, at den frie Æthylsulfon-
syre dannes ved Iltning af Mercaptan:
C2H5.SH + 30 C2H5.SO2.OH.
samt af, at omvendt Æthylsulfonchlorid med Brint in statu nasc.
(Zink og Svovlsyre) giver Mercaptan:
C2Hs,S02.C1 4- 6H = C2H5.SH 4- HCI + 2H2O.
Opløsningen af Æthylsulfonsyren taaler, i Modsætning til Æthyl-
svovlsyrlingen, Inddampning, hvorved Syren faas som henflydende
Krystaller, der kun vanskelig iltes, selv af rygende Salpetersyre.
Lignende Sulfonsyrer, der især i de aromatiske For-
bindelsers Kemi spiller en meget vigtig Rolle, kendes ogsaa af
divalente Alkoholer f. Eks.:
Rosenheim og Liebknecht. Ber. 31, 405 (1898). Se ogsaa Ber.
38, 1298 (1905). 2) Michaelis. Ber. 7, 1073 (1874). 3) Kurbatow.
A. 173, 7 (1874). 4) Fr. Meyer. Ber. 23, 908 (1890).