Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
194 og sønderdeles overordenlig let1). Med Phosphorchlorid giver svovlsyrligt Æthyl først chlorsvovlsyrligt Æthyl, C1.SO.O.G2H5 (Kp. 122°), der let sønderdeles af Vand til Svovlsyrling, Al- kohol og Chlorbrinte2): C1.SO.O.C2H3 + H2O = SO2 + HC1 + C2H6.OH, VI b. Æthylsulfonsurt Æthyl, C2H5.SO2.OC2H5, dannes paa en Maade, der skulde ventes at give svovlsyrligt Æthyl, nemlig af Jodæthyl og Sølvsulfit3). Æthylsulfonsurt Æthyl koger først ved 207° og giver med Phosphorchlorid Æthylsulfonchlorid, C2Hs.SO2.C1 (Kp. 171°), der vanskeligt sønderdeles af Vand, let af Alkalier, men paa en ganske anden Maade end det isomere chlorsvovlsyrlige Æthyl, nemlig: C2H5.SO2.C1 + 2K0H = C2H5.S02.OK + KC1 + H2O. Æthylsulfonsurt Kalium Det saaledes dannede æthylsulfonsure Kalium, der simp- lere faas af Jodæthyl eller æthylsvovlsurt Kalium og svovlsyrlige Alkalier4), er meget bestandigt og sønderdeles ikke ved Kog- ning med Alkalier. Alkoholradikalet kan altsaa ikke være til- stede som -O.C2H5) men maa være forbundet med Svovl- atomet. Dette fremgaar ogsaa af, at den frie Æthylsulfon- syre dannes ved Iltning af Mercaptan: C2H5.SH + 30 C2H5.SO2.OH. samt af, at omvendt Æthylsulfonchlorid med Brint in statu nasc. (Zink og Svovlsyre) giver Mercaptan: C2Hs,S02.C1 4- 6H = C2H5.SH 4- HCI + 2H2O. Opløsningen af Æthylsulfonsyren taaler, i Modsætning til Æthyl- svovlsyrlingen, Inddampning, hvorved Syren faas som henflydende Krystaller, der kun vanskelig iltes, selv af rygende Salpetersyre. Lignende Sulfonsyrer, der især i de aromatiske For- bindelsers Kemi spiller en meget vigtig Rolle, kendes ogsaa af divalente Alkoholer f. Eks.: Rosenheim og Liebknecht. Ber. 31, 405 (1898). Se ogsaa Ber. 38, 1298 (1905). 2) Michaelis. Ber. 7, 1073 (1874). 3) Kurbatow. A. 173, 7 (1874). 4) Fr. Meyer. Ber. 23, 908 (1890).