Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
224
6. En i den nyeste Tid med Held anvendt Metode er at lade Salpeter-
syrling virke paa monoalkylsubstituerede Aceteddikeæthere eller Malonsyre-
æthere, hvorved dannes a-Isonitrosoderivater af fede Syrer, der let brintes
til a-AminsyrerJ):
CH3.CO
4- o| =N.OH = CH3.CO.OH +
CO.OE
RC=N.OH +4H
CO.OE
RCH.NH2
CO.OE
EO.CO
RC|H + O =N.OH = EO.CO. OH +
CO.OE
RC = N.OH +4H RCH.NH2
CO.OE CO.OE
Sml, a-Diketoner S. 267.
Da Aminsyrerne samtidig er Alkoholammer og Syrer, forener
de sig direkte med Syrer, og Aminsyrerne faas efter (2) (3) og
(5) som saltsure Salte, hvoraf Blysaltene kan fremstilles ved Kog-
ning med Blyilte. Af Filtratet fra det basiske Chlorbly kan da
Syrerne frigøres med Svovlbrinte og ved Inddampning faas kry-
stallinske.
Ligesom de fede Syrers Oxysyrer, der fremstilledes i Analogi
med (1) og (2), viste sig som hydroxylsubstituerede fede Syrer,
saaledes kan disse Aminsyrer opfattes som fede Syrer, hvori et
Brintatom er erstattet med Radikalet Amid, og benævnes
derfor hyppigt Aminoeddikesyre, Aminopropionsyre,
Aminocapro nsyre osv.
Egenskaber. De er alle faste, krystallinske Legemer, der
først smelter ved høj Temp. (Glycin ved c. 232°) og derved
hyppigt delvis sublimerer uden Sønderdeling; ved videre Op-
varmning sønderdeles de til lige Mol. Kulsyre og primært Amin
f. Eks.: ______
CHä.CH(NH2).|GO.O|H = CH3.CH2.NH2 + co2
Alanin Æthylamin
Ved Glycin gaar Virkningen dog let videre. De er opløselige i Vand
(de højere Led dog tungtopløselige i koldt Vand), tungtopløselige
i Vinaand, uopløselige i Æther. De smager hyppig sødt* 2) og re-
agerer fuldstændig neutralt, hvilket maa forklaresaf, at de samtidig
x) Se nærmere Dieckmann og Groeneveld. Ber. 33, 579, 600, især
Anm.2. (1900) samt E. Fischer og Weigert Ib. 35 3772 (1902).
2) Sml. E. Fischer. Ib. 35, 2662 og under Proteinstoffer.