Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
226 Efter at den tungtopløselige Benzoesyre for største Delen har udskilt sig og Resten er udrystet med Æther, afdampes næsten til Tørhed; det saltsure Glycin sønderdeles med Ammoniak. Glycinet udfældes med Vin- aand og renses ved Omkrystallisation. Saltsur Glycinæther, C1H.NH2.CH2.CO.OE. Af den efter S. 222 (1) med Monochloreddikesyre og Ammoniak erholdte Blanding af Glycin og Salmiak afdampes al Ammoniak. Derpaa inddampes med Saltsyre paa en saadan Maade, at Massen granuleres fint. Den tørres saa ved 115°, pulveriseres og opvarmes med Alkohol under Tilledning af Chlorbrinte. Af t iltratet fra den for største Delen udskilte Salmiak, udkrystalliserer ved Afkøling den saltsure Glycinæther, som omkrystalliseres af absolut Alkohol1). Smp. 144°. Med kone. Alkalier giver saltsur Glycinæther i Kulden Glycinæther, som en stærkt alkalisk Vædske, der er letopløselig i Æther2). Leucin, C6H13NO2, er ligeledes et Spaltningsprodukt af mange Proteinstoffer. Bedst faas det ved Kogning af Gasein (Ostestof) med fortyndet Svovlsyre, og bedst renses det gennem sin Æthylæther, der ved formindsket Tryk koger under 10003). Hvide (2éøxoS, hvid) Krystalblade, som er tungtopløselige i koldt Vand. Det naturlige er venstredrejende. Af isovalerianesyrens Aldehyd faas med Ammoniak og Cyanbrinte (S. 222 n) et racemisk Leucin, hvis Formel altsaa er: (CH3)2.CH.CH2.CH(NH2).CO.OH («-Aminoisocapron- syre), og som med Penicillium glaueum spaltes og efterlader det naturlige venstredrejende Leucin, der altsaa ogsaa har den anførte Strukturformel4). Det er i det foregaaende (S. 195) omtalt, at Isæthionsyre kan opfattes som Hydracrylsyre, hvori CO.OH er ombyttet med SO2.OH: ch2.oh ch2 CO.OH Hydracrylsyre ch.2.oh ch2 so2.oh Isæthionsyre Isæthionsyre forholder sig ogsaa i saa Henseende analogt med Glykolsyrerækken, at den danner to isomere Amidforbin- delser, et Amid og en Aminsyre: CH2.0H ch2 so2.nh2 Isæthionamid ch2.nh2 ch2 so2.oh Isæthionaminsyre J) Hantzsch og Silberrad. Ber. 33, 70 (1900). 2) E. Fischer. Ber. 34, 433 (1901). 3) E. Fischer. Ber. 34, 444 (901). 4) Schulze og Likiernik. Ber. 24, 669 (1891).