Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
226
Efter at den tungtopløselige Benzoesyre for største Delen har udskilt
sig og Resten er udrystet med Æther, afdampes næsten til Tørhed; det
saltsure Glycin sønderdeles med Ammoniak. Glycinet udfældes med Vin-
aand og renses ved Omkrystallisation.
Saltsur Glycinæther, C1H.NH2.CH2.CO.OE. Af den efter S. 222 (1) med
Monochloreddikesyre og Ammoniak erholdte Blanding af Glycin og Salmiak
afdampes al Ammoniak. Derpaa inddampes med Saltsyre paa en saadan
Maade, at Massen granuleres fint. Den tørres saa ved 115°, pulveriseres
og opvarmes med Alkohol under Tilledning af Chlorbrinte. Af t iltratet
fra den for største Delen udskilte Salmiak, udkrystalliserer ved Afkøling
den saltsure Glycinæther, som omkrystalliseres af absolut Alkohol1).
Smp. 144°.
Med kone. Alkalier giver saltsur Glycinæther i Kulden Glycinæther,
som en stærkt alkalisk Vædske, der er letopløselig i Æther2).
Leucin, C6H13NO2, er ligeledes et Spaltningsprodukt af mange
Proteinstoffer. Bedst faas det ved Kogning af Gasein (Ostestof)
med fortyndet Svovlsyre, og bedst renses det gennem sin
Æthylæther, der ved formindsket Tryk koger under 10003).
Hvide (2éøxoS, hvid) Krystalblade, som er tungtopløselige i koldt
Vand. Det naturlige er venstredrejende. Af isovalerianesyrens
Aldehyd faas med Ammoniak og Cyanbrinte (S. 222 n) et racemisk Leucin,
hvis Formel altsaa er: (CH3)2.CH.CH2.CH(NH2).CO.OH («-Aminoisocapron-
syre), og som med Penicillium glaueum spaltes og efterlader det naturlige
venstredrejende Leucin, der altsaa ogsaa har den anførte Strukturformel4).
Det er i det foregaaende (S. 195) omtalt, at Isæthionsyre kan
opfattes som Hydracrylsyre, hvori CO.OH er ombyttet med SO2.OH:
ch2.oh
ch2
CO.OH
Hydracrylsyre
ch.2.oh
ch2
so2.oh
Isæthionsyre
Isæthionsyre forholder sig ogsaa i saa Henseende analogt
med Glykolsyrerækken, at den danner to isomere Amidforbin-
delser, et Amid og en Aminsyre:
CH2.0H
ch2
so2.nh2
Isæthionamid
ch2.nh2
ch2
so2.oh
Isæthionaminsyre
J) Hantzsch og Silberrad. Ber. 33, 70 (1900). 2) E. Fischer.
Ber. 34, 433 (1901). 3) E. Fischer. Ber. 34, 444 (901). 4) Schulze
og Likiernik. Ber. 24, 669 (1891).