Lærebog I Organisk Kemi

227 Det første vindes paa normal Maade ved Ophedning af isæthionsurt Ammoniak og giver som alle egenlige Amider ved Opvarmning med Alkalier Ammoniak. Den sidste er identisk med det fysiologisk vigtige Taurin1). Dette dannes af Oxe- galdens (-ra^oj, Oxe) svovlholdige Syrer under samme Vilkaar som Glycin af de svovlfrie (s. Galdestoffer). Det forekommer ogsaa i flere dyriske Organer og kan fremstilles aldeles analogt med Glycin, Alanin og Leucin, nemlig ved Opvarmning af Chlor- æthylensulfonsyre (S. 195) med Ammoniak2). Det krystalliserer let af sin vandige Opløsning, er uopløseligt i Alkohol og Æther, sønderdeles ikke af Alkalier og viser sig i sine kemiske For- hold ganske analogt med Glycin. Med Salpetersyrling giver det paa normal Maade Vand, frit Kvælstof og Isæthionsyre. Glycin, Alanin og Leucin er de tilsvarende fede Syrers cc-Aminosyrer, møn man kendsr ogsaa p1-, J- Aminosyrer, der faas af tilsvarende Haloidsubstituter. Ligesom z- og <j- Oxy- syrer osv. let ved Opvarmning giver cykliske Lactoner, giver de Hisvarende Aminosyrer ved Opvarmning let cykliske Lactamer f. Eks.: CH2.CH2.NH2 ch2.co.oh ch2.ch2 ch2.co >NH 7" Aminosmørsyre '/■ Butyrolactam Lactamerne er i Reglen faste, let smeltelige Stoffer, som ved Opvarmning med Syrer eller Alkalier optager Vand under Gendannelse af Aminosyrerne. Ogsaa Diaminosyrer kendes. Vigtige Spaltningsprodukter af Proteinstofferne er to her hen hørende Forbindelser: Ornithin og Lysin. Det første er NH2.CHS.CH2.CH2.CH(NH2).CO.OH, altsaa a-d-Diaminovale- rianesyre, medens Lysin er a-s-Diaminocapronsyre. I Overensstemmelse med disse Formler spaltes Ornithin af visse Bakterier til Kulsyre og Te- tramethylendiamin, Lysin til Kulsyre og Pentamethylendiamin. Baade Ornithin og Lysin kan fremstilles syntetisk3). Sekundære og tertiære Aminsyrer af Glykolsyrerækken, hvori et af eller begge Amidgruppens Brintatomer er substi- tuerede af Syreradikal, er sjældne. Vigtige Eksempler paa de sekundære er den alt nævnte Hippursyre og Glykochol- syre (se Galdestoffer). *) Tiedemann og Gmelin. Pogg. 9, 327 (1827). Kolbe. A. 122, 33 (1862).3) E. Fischer. Ber. 34, 454, 2900 (1901); S. P. L. Sørensen. Carlsb. L. M. 6, 1 (1902); E. Fischer og Weigert. Ber 35 3772 (1902). 15*