Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
231 gule Olier, der er uopløselige i Vand, men kan blandes med Æther, og let sønderdeles. Saaledes giver: CH2.NH3C1 + NaNO2 NaCl CH<^ i'O OF = + । N + 2H*° CÖ.ÖB CO.OE Salts. Glycinæther Diazoeddikeæther Diazoeddikeæther eksploderer med kone. Svovlsyre, men ikke ved Stød eller Slag. At de to Kvælstofatomer er forbundne til et divalent hele, ses af, at Forbindelsen ved Kogning med Vand giver glykols. Æthyl: CH<^ I N CO.OE ch2.oh + n2, CO.OE + h2o med Jod: di jodeddikesurt Æthyl, med kone. Saltsyre: monochloreddikesurt Æthyl under Udvikling af Kvælstoffet. Ved Indvirkning af kone. Natron- lud forsæbes Diazoeddikeæther vel, men det dannede Natriumsalt po- lymeriseres til Natriumsaltet af den s. k. Bisdiazoeddikesyre: NaO.CO.CH-N = N • .. k Opvarmes dette med middelstærk Svovlsyre, N = N — CH.CO.ONa dannes Oxalsyre og Hydrazin under Optagelse af 4 Mol. Vand: O2 H2 h2 HO.CO.CH-N = N __ HO.CO.CO.OH + H2N.NH2 + N -- N— CH.CO.OH ~ 4- HäN.NH2 + HO.CO.CO.OH + H2 H2 O2 Paa denne Maade blev Hydrazin, hvis sure Sulfat er tungtopløse- seligt, først isoleret1). C. Amidsyrer2). De dannes kun af flerbasiske Syrer og er, som Navnet antyder, sam- tidig Amider og Syrer. De kan fremstilles paa flere Maader, saaledes 1) ved Ophedning af Syrens sure Ammoniaksalt, f. Eks.: CO.O.NH4 __ CO.NH2 + H2O. CO.OH ~ CO.OH 2) ved Opvarmning af Imidet eller Amidet med fortyndede vandige Alkalier. F. Eks.: c,H*{co}NH + = c.H«{coÄ/, ____________ Succinimid Suecinamidsurt Baryum x) Curtius. Ber. 27, 775 (1894). S. ogsaa Hantzsch og Silberrad. Ib. 33. 58 (1900). Curtius og Muller. Ib. 37, 1261 (1904). 2) De kaldes hyppig, men mindre korrekt Aminsyrer. ___________________________________________________