Lærebog I Organisk Kemi

230 ragin (s. nedenfor). Den danner farveløse Krystaller, som er tungtopløselige i koldt Vand og uopløselige i Vinaand og Æther. Dens vandige Opløsning drejer Polarisationsplanet svagt til venstre. Af Salpetersyrling omdannes den til Venstreæblesyre. Den forener sig med 1 Ækv. Syre til krystalliserende Salte. Overfor Carbonater forholder den sig som en 1-basisk Syre, med stærke Baser giver den Salte, som indeholder 2 Ækv. Metal, men reagerer alkalisk. Sml. S. 225 og 228. Aspara gin, c4H8N2O3,H2O, er samtidig Aminsyre og Amid- syre, det er nemlig Asparaginsyrens Amid. Det forekommer i Asparges, i Rødderne af Althæa og i flere Plantedele, som har udviklet sig i Mørke, især i de saaledes udviklede farve- løse Spirer af Bælgplanter1). Af saadanne Spirer fremstilles det ved at udpresse Saften, koge den, filtrere den fra udskilt Æg- gehvidestof og inddampe Filtratet. Ved Henstand udkrystalli- serer Asparaginet. Det er tungtopløselig! i koldt Vand, lettere i varmt, uopløseligt i Vinaand og Æther. Det kendes i to Former, en 1- og en d-Form, som begge findes i Vikker, og hvis hemiedriske Kry- staller kan skilles mekanisk ligesom d- og 1-vins. Natriumammonium. Det forener sig paa samme Maade som Glycin baade med Syrer, Baser og Salte. Ved Kogning med Alkalier giver det let Aspa- raginsyre under Udvikling af Ammoniak: CO.NH2 CO.OK CH.NH2 + 2 KHO = CH.NH2 + H2O +NH3 ch2 ch2 CO.OH CO.OK Asparagin Asparagins Kalium. Omvendt danner asparaginsurt Æthyl i vinaandig Opløsning med Ammoniak paa sædvanlig Maade Asparagin. Med Sal- petersyrling giver Asparagin Venstreæblesyre. Homolog med Asparaginsyren er Glutaminsyre, C5H9NO4, der er a-Aminoglutarsyre. I Forekomst og Egenskaber slutter den sig nøje til Asparaginsyren og kendes ligesom denne i optisk forskellige Modifikationer. Oxysyrernes saltsure a-Aminosyreæthere, f. Eks. saltsur Glycinæther, saltsur Asparginsyreæther o. fl. giver med Natriumnitrit Diazoæthere, som L) Vauquelin og Robiquet. A. ch. 57, 88 (1808).