Lærebog I Organisk Kemi

244 holder sig analogt med de oprindelige. Derimod maa det frem- hæves, at ved disse Processer virker ogsaa. Forbindelser som Glycin (S. 225), Sarkosin (S. 228) osv. som Aminer, altsaa som NH2(CH2.CO.OH), NHCH3(CH2.CO.OH) osv. Nogle Urinstoffer og Guani- diner, dannede af saadanne Aminer, er vigtige Sønderdelings- produkter af Urinsyrederivater. Saaledes: CO<nh(CH2 CO OH)’ Hy dantoinsyre, der faas af Kaliumcyanat og svovls. Glycin1); CO<jq CH (CH CO OH) ethylhyd.a.ntoin.syr6, døv faa.s af Ka* liumcyanat og svovls. Sarkosin2); C(NH)<nh2ch Cq Qjjy Glykocyamin, der kan f'aas af Cyanamid og Glycin3); C(NHX^ (Qfj CO OH)’ Kreatin, der kan faas af Gya.na.inid og Sarkosin4). De er alle krystallinske, tungtopløselige i koldt Vand, næsten uopløselige i Vinaand og Æther. Af dem alle kendes ligeledes krystallinske Anhydrider (Hydantoin, Methylhydantoin, Glyko- cyamidin og Kreatinin), der fremkommer ved, at Carboxyl- hydroxylet forener sig med et Brintatom i Amidgruppen. Kreatin. forekommer i Hvirveldyrenes Kødvædske5) Kød) og i ringere Mængde i andre Dele af Organismen, dog ikke i Urinen. Af Kødekstrakt kan det fremstilles, idet man ved Kogning udskiller Albuminet, med Barytvand Phosphor- syren, med Kulsyre Overskuddet af Baryt og nu inddamper Filtratet. Kreatin indeholder 1 Mol. Krystalvand. Ved Kogning med Barytvand spaltes det til Kulsyre, Ammoniak og Sarkosin, idet man kan antage, at der først dannes Ammoniak og Methyl- hydantoinsyre: g^<n(CH3).(CH2. CO. OH), som sønderdeles analogt med Urinstoffet selv. Med Syrer danner Kreatinet Salte; dog maa disse fremstilles i Kulden, da de ved Opvarmning af deres Opløsning taber Vand og gaar over til Salte af: *) Wislicenus. A. 165, 103 (1873). 2) Salkowski. Ber. 7, 116 (1874). 3) Strecker. C. R. 52, 1212 (1861). 4) Volhard. Munch. Ak. Ber. II, 472 (1868). 5) Chevreul. J. pharm. 21, 234 (1835); Liebig. A. 62, 282 (1847).