Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
275
Monocarbonsyrer (S. 130); med stærkere Salpetersyre giver de
Dicarbonsyrer (S. 130). Med Phenylhydrazin giver Pentoserne
gule, krystallinske Osazoner (s. S. 278). Som Aldehyder adderer
de kone. Blaasyre og omdannes til Nitriler, der som sædvanlig
med Saltsyre danner Carbonsyrer med 6 At. Kulstof. Saaledes
giver 1-Arabinose: 1-Arabinosecarbonsyre=1-Mannonsyre (S. 131):
CH2OH.(CHOH)3.CHO —> CH2OH.(CHOH)3.CH<£H
1-Arabinose Nitril
CH2OH.(CHOH)4.CO.OH
1-Mannonsyre
1-Mannonsyre giver ved Reduktion med Jodbrinte n-Capronsyre,
idet ch20H brintes til ch3 og alle CHOH til ch2. Heraf følger,
at Arabinose indeholder 5 At. Kulstof, som alle er ordnede i
en Række, samt at den er en Aldose. Det sidste følger allerede
af, at den med Bromvand iltes til en Monocarbonsyre af samme
Antal Kulstofatomer. En Ketose vilde herved spaltes til 2 Syrer.
En Pentose af en egen Sammensætning er Rhamnose, C6Hi2O5)H2O
(Isodulcit), som vindes af Qvercitrin (se dette), der ved Kogning med for-
tyndet Svovlsyre spaltes til Rhamnose og det gule Farvestof Qvercetin.
Rhamnose er farveløs, krystallinsk og i vandfri Tilstand isomer med
Fucose, der faas af fueusarter ved Kogning med fortyndet Svovlsyre.
Begge er: CH3.(CHOH)4.CHO.
Hexoser,
De vigtigste hertil hørende Aldehydalkoholer (Aldohexoser)
er: Glucose (Druesukker), G al aktose, Man nose, men desuden
kendes Gulose, Idose og Talose. Den vigtigste herhen hørende
Ketonalkohol (Ketohexose) er d-Fructose (Lævulose), men
desuden kendes Sorbose og Tagatose. Alle kendes i optisk isomere
Former, f. Eks. d-, 1- og r-Glucose. Te gnene d og 1 betegner
ikke Drejningsevnens Retning, uden naar Talen er
om en Aldohexose. I alle andre Tilfælde angiver de
kun Forholdet til en bestemt Aldohexose. Saaledes
hedder det d-Fructose, uagtet Forbindelsen er venstredrejende,
fordi den kan fremstilles af Aldohexosen d-Glucose.
Nogle Hexoser forekommer som saadanne i Naturen,
saaledes d-Glucose og d-Fructose i mange søde Frugter. 1 Form
18*