Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
275 Monocarbonsyrer (S. 130); med stærkere Salpetersyre giver de Dicarbonsyrer (S. 130). Med Phenylhydrazin giver Pentoserne gule, krystallinske Osazoner (s. S. 278). Som Aldehyder adderer de kone. Blaasyre og omdannes til Nitriler, der som sædvanlig med Saltsyre danner Carbonsyrer med 6 At. Kulstof. Saaledes giver 1-Arabinose: 1-Arabinosecarbonsyre=1-Mannonsyre (S. 131): CH2OH.(CHOH)3.CHO —> CH2OH.(CHOH)3.CH<£H 1-Arabinose Nitril CH2OH.(CHOH)4.CO.OH 1-Mannonsyre 1-Mannonsyre giver ved Reduktion med Jodbrinte n-Capronsyre, idet ch20H brintes til ch3 og alle CHOH til ch2. Heraf følger, at Arabinose indeholder 5 At. Kulstof, som alle er ordnede i en Række, samt at den er en Aldose. Det sidste følger allerede af, at den med Bromvand iltes til en Monocarbonsyre af samme Antal Kulstofatomer. En Ketose vilde herved spaltes til 2 Syrer. En Pentose af en egen Sammensætning er Rhamnose, C6Hi2O5)H2O (Isodulcit), som vindes af Qvercitrin (se dette), der ved Kogning med for- tyndet Svovlsyre spaltes til Rhamnose og det gule Farvestof Qvercetin. Rhamnose er farveløs, krystallinsk og i vandfri Tilstand isomer med Fucose, der faas af fueusarter ved Kogning med fortyndet Svovlsyre. Begge er: CH3.(CHOH)4.CHO. Hexoser, De vigtigste hertil hørende Aldehydalkoholer (Aldohexoser) er: Glucose (Druesukker), G al aktose, Man nose, men desuden kendes Gulose, Idose og Talose. Den vigtigste herhen hørende Ketonalkohol (Ketohexose) er d-Fructose (Lævulose), men desuden kendes Sorbose og Tagatose. Alle kendes i optisk isomere Former, f. Eks. d-, 1- og r-Glucose. Te gnene d og 1 betegner ikke Drejningsevnens Retning, uden naar Talen er om en Aldohexose. I alle andre Tilfælde angiver de kun Forholdet til en bestemt Aldohexose. Saaledes hedder det d-Fructose, uagtet Forbindelsen er venstredrejende, fordi den kan fremstilles af Aldohexosen d-Glucose. Nogle Hexoser forekommer som saadanne i Naturen, saaledes d-Glucose og d-Fructose i mange søde Frugter. 1 Form 18*