Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
274 Tetroser. C4HeO4. Ved Iltning af alm. Erythrit med Brintoverilte og Ferrosulfat dannes et Sukker, som sandsynligvis er en Blanding af en Aldose og en Ketose1): CH2OH.(CHOH)2.CHO og: CH2OH.CHOH.CO.CH2.OH [i -Erythrylose], og som vistnok er identisk med den Tetrose, der opstaar ved Kondensa- tion af Glykolsyrealdehyd (S. 272). d-Erythrose faas ved Iltning af d- Arabonsyrens Calciumsalt med Brintoverilte og basisk Ferridacetat2) (S. 281). CH2OH.CHOH.CHOH.CHOH.CO.OH + 0 = CH2OH.CHOH.CHOH.CHO + C02 + h2o Paa samme Maade faas 1-Erythrose af 1-Arabonsyre og den stereo- isomere 1-Threose af 1-Xylonsyre. d-Erythose og 1-Threose giversamme Osazon3). Disse er alle Aldoser. Derimod er Erythrulose, der dannes ved Indvirkning af Sorbosebakterier (S. 290) paa en Erythritopløsning, vistnok en Ketose, da den af Bromvand ikke iltes til en Syre C44). Alle er de søde Syruper, der reducerer Fehling’s Vædske og giver krystallinske Osazoner. Pentoser, C$HAqO&. Disse har endnu mere udpræget Sukkerkarakter end de foregaaende og er næsten i alle Forhold analoge med Hexo- serne. Kun gærer de ikke med Gær, og ved Destillation med Saltsyre af Vf. 1.06 eller med fortyndet Svovlsyre giver de ikke Lævulinsyre (S. 270), men Pyroslimsyrens Aldehyd, Fur- furol (se dette), som farver et med eddikesurt Anilin vædet Papir intensivt rødt. Samme Reaktion viser de Anhydrider af Pen- toser (Pentosaner), der forekommer i mange Planter. Phloroglucinsaltsyre farves rød ved Opvarmning med Pentoser. De vigtigste Pentoser er: Arabinose og Xylose. r-Arabinose forekommer i Urinen ved Pentosuri. 1-Arabinose faas ved Kogning af Kirsebærgummi med fortyndet Svovlsyre5), 1-Xylose paa samme Maade af Ved- gummi (S. 302), Majskolber, Straa ogisær af Aprikosstens Skaller6). Begge disse er krystallinske, højredrejende (sml. S. 286), op- løselige i Vand, de smager sødt og reducerer Fehling’s Vædske. Ved Brintning giver de de tilsvarende Pentiter (S. 83), ved Iltning med Bromvand eller fortyndet Salpetersyre de tilsvarende 9 Neuberg. Ber. 35, 2626 (1902). 2) Ruff. Ber. 32, 3673 (1899). 3) Id. ib. 34, 1370 (1901). S. ogsaa Maquenne. C. R. 130, 1402 (1900). 4) Bertrand. C. R. 130, 1330, 1472 (1900). 5) Kil i an i. Ber. 19, 3030 (1886), 37, 1210 (1904). 6) Maquenne. A. ch. ph. [7] 24, 401 (1901).