Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
274
Tetroser. C4HeO4. Ved Iltning af alm. Erythrit med Brintoverilte og
Ferrosulfat dannes et Sukker, som sandsynligvis er en Blanding af en
Aldose og en Ketose1):
CH2OH.(CHOH)2.CHO og: CH2OH.CHOH.CO.CH2.OH [i -Erythrylose],
og som vistnok er identisk med den Tetrose, der opstaar ved Kondensa-
tion af Glykolsyrealdehyd (S. 272). d-Erythrose faas ved Iltning af d-
Arabonsyrens Calciumsalt med Brintoverilte og basisk Ferridacetat2) (S. 281).
CH2OH.CHOH.CHOH.CHOH.CO.OH + 0
= CH2OH.CHOH.CHOH.CHO + C02 + h2o
Paa samme Maade faas 1-Erythrose af 1-Arabonsyre og den stereo-
isomere 1-Threose af 1-Xylonsyre. d-Erythose og 1-Threose giversamme
Osazon3). Disse er alle Aldoser. Derimod er Erythrulose, der dannes
ved Indvirkning af Sorbosebakterier (S. 290) paa en Erythritopløsning,
vistnok en Ketose, da den af Bromvand ikke iltes til en Syre C44). Alle
er de søde Syruper, der reducerer Fehling’s Vædske og giver krystallinske
Osazoner.
Pentoser, C$HAqO&.
Disse har endnu mere udpræget Sukkerkarakter end de
foregaaende og er næsten i alle Forhold analoge med Hexo-
serne. Kun gærer de ikke med Gær, og ved Destillation med
Saltsyre af Vf. 1.06 eller med fortyndet Svovlsyre giver de
ikke Lævulinsyre (S. 270), men Pyroslimsyrens Aldehyd, Fur-
furol (se dette), som farver et med eddikesurt Anilin vædet
Papir intensivt rødt. Samme Reaktion viser de Anhydrider af Pen-
toser (Pentosaner), der forekommer i mange Planter. Phloroglucinsaltsyre
farves rød ved Opvarmning med Pentoser. De vigtigste Pentoser er:
Arabinose og Xylose. r-Arabinose forekommer i Urinen ved
Pentosuri. 1-Arabinose faas ved Kogning af Kirsebærgummi
med fortyndet Svovlsyre5), 1-Xylose paa samme Maade af Ved-
gummi (S. 302), Majskolber, Straa ogisær af Aprikosstens Skaller6).
Begge disse er krystallinske, højredrejende (sml. S. 286), op-
løselige i Vand, de smager sødt og reducerer Fehling’s Vædske.
Ved Brintning giver de de tilsvarende Pentiter (S. 83), ved
Iltning med Bromvand eller fortyndet Salpetersyre de tilsvarende
9 Neuberg. Ber. 35, 2626 (1902). 2) Ruff. Ber. 32, 3673 (1899).
3) Id. ib. 34, 1370 (1901). S. ogsaa Maquenne. C. R. 130, 1402
(1900). 4) Bertrand. C. R. 130, 1330, 1472 (1900). 5) Kil i an i.
Ber. 19, 3030 (1886), 37, 1210 (1904). 6) Maquenne. A. ch. ph.
[7] 24, 401 (1901).