Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
279 Det viser signu, at de af d-Glucose, d-Fructose og d-Mannose saaledes dannede Osazoner er identiske, saa at de 4 Kulstof- atomer, som ikke berøres af Reaktionen, maa have de med dem forbundne Atomer og Atomgrupper ordnede paa samme Maade i disse 3 Sukkerarter1). Ligeledes giver d-Galaktose. d-Tagatose og d-Talose samme Osazon (men forskelligt fra det nys nævnte), saa at ogsaa disse 3 Sukker- arter maa have Atomer og Atomgrupper ved de 4 Kulstofatomer ordnede paa en og samme Maade, men anderledes end de 3 førstnævnte. Frem- deles giver 1-Gulose, 1-Sorbose og 1-Idose samme Osazon, men for- skelligt fra de foregaaende2). Til at udskille Sukkere af Blandinger egner sig Benzylphenylhydrazin, H2N2BPh(B — C6H5.CH2, Benzyl), som med. Sukkerarterne danner Hydra- zoner, der er uopløselige i 77 °/0 holdig Vinaand og ved Opløsning i vandigt Formaldehyd ved Opvarmning snart giver Formaldehyd-Benzyl- phenylhydrazon. Dette kan efter Afkøling udrystes med Æther, hvorefter man ved Inddampning paa Vandbad faar rene Sukkeropløsninger3). Til Adskillelse af Ketoser og Aldoser anvendes Methylphenylhydrazin, der kun giver Osazoner med Ketoser, men ikke med Aldoser4). Af Forhold, der karakteriserer Hexoserne som Alkoholer, mærkes, at de ved Substitution af Hydroxylbrinten med Metal danner Alkoholater (Saccharater), især Calcium-, Strontium- og Baryumforbindelser. De er opløselige i Vand, uopløselige i Alkohol og sønderdeles af Kulsyre under Udskil- lelse af de uopløselige Carbonater og Gendannelse af Sukker- arterne. Desuden danner Hexoserne Alkylsalte med Syrer, Aldohexoserne med indtil 5, Ketohexoserne kun med 3 Ækv. Syre. I de syrerigeste af disse Forbindelser har Aldohexoserne i Reglen tabt deres Aldehydkarakter. Fremdeles viser Hexoserne sig som indeholdende en primær Alkoholgruppe ved deres Forhold overfor Iltnings- midler (S. 131). Hexoser dannes, foruden paa den S. 276 nævnte Maade, ved: 1° Forsigtig Iltning af Hexiter (S. 83). Herved iltes enten en CH2.OH-Gruppe til CHO, hvorved opstaar en Aldose, eller en GH.OH-Gruppe i a-Stilling til CO, hvorved dannes en Ketose. Saaledes giver d-Mannit ved forsigtig Iltning med Salpetersyre baade d-Mannose og d-Fructose. Langt vigtigere som Fremstillingsmaade er dog: 2° Ved Brintning af Monocarbonsyrerne c0H12o7 = CH2OH.(CHOH)4.CO.OHi Form af Lactoner C6H10O6.SomBrintnings- middel anvendes især Natriumamalgam og fortyndet Svovlsyre5). E. Fischer. 23,2118. 2) Lobry de Bruyn. R. P. B. 19, 1 (1899). 3) Lobry de Bruyn R. P. B. 15, 97, 227 (1895). Ruff og Ollen- dorff. Ber. 32, 3234 (1899). 4) Neuberg. Ber. 35, 959, 2626 (1902), 37, 4616 (1904). 5) E. Fischer. Ber. 22, 2204 (1889), 23, 930.