Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
296 Den sukkerholdige Saft vindes af Sukkerrøret ved Presning mellem Valser eller ved Diffusion, af Sukkerroer vel udelukkende ved Diffusion. Af den levende Celle kan Sukkeret ikke diffundere ud, fordi dens Proto- plasma danner en halvgennemtrængelig Væg. Skæres derimod Roerne i tynde Strimler, og bringes disse i Vand paa 80-90°, dræbes Protoplasmaet, koagulerer og danner fine Revner, gennem hvilke Cellesaften kan diffundere. Ved metodisk Behandling af Roesnitterne med Vand, saa at de næsten udvaskede kommer i Berøring med friskt Vand, de friske derimod med det stærkeste Sukkerudtræk, opnaar in an at faa en Sukkeropløsning, der inde- holder paa det nærmeste lige saa meget Sukker som Roerne. Denne be- handles med Kalk. Herved fældes Syrer, der danner uopløselige Calciumsalte, tildels ogsaa Proteinstoffer og Farvestoffer, og en Del af Sukkeret danner Calciumsaccharat (se S. 297). Ved Tilledning af Kulsyre under Opvarm- ning sønderdeles Calciumsaccharatet til Calciumcarbonat og frit Sukker. De uopløselige Kalksalte og Urenheder filtreres fra i Filterpresser. Filtratet behandles endnu en Gang med Kalk og derpaa med Kulsyre og Svovl- syrling, hvilken sidste dels udskiller Kalken af flere organiske Syrers Calciumsalte, dels virker affarvende og desinficerende. Den saaledes rensede »Tyndsaft« inddampes derpaa i to Sæt, først i luftfortyndet Rum i For- dampningsapparater til «Tyksaft«, derpaa i Vakuum til »Fyldmasse«, en Blanding af Krystaller og Moderlud, hvoraf den sidste (Melasse) fjernes i Centrifuger. Det paa denne Maade vundne Raasukker raffineres enten ved at fjerne den gule vedhængende Syrup med en mættet, ren Sukkerop- løsning, eller ved at opløse Raasukkeret, filtrere Opløsningen gennem Ben- kul og paa ny inddampe i Vakuum. Ved hurtig Krystallisation i Former faas Sukker i »Toppe« eller Prismer, ved langsommere »Krystalsukker« og ved meget langsom »Kandis«. De reneste Varer indeholder ofte 99.9% Sukker og 0,1 °/0 Vand. Rørsukker krystalliserer monoklint. Vf. 1.6. Det smager intensivt sødt og opløses i x/2 D. koldt Vand, i varmt endnu lettere. I almindelig Vinaand (9O°/o) er det ogsaa, men betydeligt tungere opløseligt. I kold absolut Alkohol er det næsten ikke opløseligt, i kogende opløses omtr. i Procent. I Æther er det uopløseligt. Den vandige Opløsning drejer Polarisationsplanet til højre ([a]D = 66°.5). Rørsukker smelter ved langsom Opvarmning til 160° og stivner da ved Afkøling til det amorfe, farveløse Bygsukker, der ved Henliggen igen gaar over til krystallinsk Rørsukker. Ved c. 200° afgiver det Vand og omdannes til en brun, amorf Masse, der smager bittert og ikke igen kan om- dannes til Rørsukker. Denne indeholder bl. a. det i Vinaand uopløselige C ar am el, C12H18O9. Ved endnu stærkere Varme blærer dette sig stærkt op, afgiver Kulsyre, Kulilte, Vand, Eddike- syre, Aldehyd, Acetone, luftformige og flydende Kulbrinter og