Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
299
1350. Den er stærkt højredrejende, over 2J/2 Gang stærkere end
Druesukker, letopløselig i Vand og tungere opløselig i Vinaand
end Druesukker. Den gærer med Gær. Om dens Forhold ved
Iltning og Hydrolyse s. S. 294, Særlig mærkeligt er, at der af
tørret og pulveriseret Gær kan udtrækkes et Enzym (Maltase),
som hydrolyserer Maltose til d-Glucose, men som omvendt
danner Maltose af d-Glucose. I begge Tilfælde naas samme
Ligevægtstilstand1). Se nærmere S. 313 n-314.
Trisaccharider.
Melitriose, C18H32O16,5 H2O, (Raffinose) forekommer i australsk Manna
af Eucalypfusarter2), i Roesukkermelasse3) og især i den Syrup, der bliver
tilbage, efter at Rørsukkeret i Melassen tildels er udskilt. Ogsaa i Bom-
uldsfrø og i Hvedekornets Kim. Den fremstilles af den nævnte Syrup ved
først at udskille Rørsukkeret i Kulden med 1 Mol. Strontianhydrat og der-
paa koge Filtratet med Overskud af Strontianhydrat, hvorved Raffinose-
strontian udskilles. Dette sønderdeles med Kulsyre, Filtratet afdampes
og opløses gentagne Gange i lidt Vand og fældes med Vinaand4). Raffinose
danner naaleformede Krystaller, som ikke smager sødt, ikke reducerer
Fehling s Vædske, er letopløselige i Vand, dog langt tungere opløselige end
Rørsukker, uopløselige i absolut Alkohol og over V2 Gang stærkere højre-
drejende end Rørsukker (»Plussukker«). Ved Kogning med fortyndet Svovl-
syie hydiolyseres den først til d-Fructose og et Disaccharid, Meiibiose,
som ved videre Kogning giver d-Glucose og d-Galaktose. Ogsaa visse
Gærarter, f. Eks. Overgær, spalter den kun til xMelibiose og d-Fructose, som
forgærer, andre f. Eks. almindelig Undergær, spalter og forgærer den fuld-
stændig.
Højere Polysaccharider.
Disses Molekuler er usikkre, men uden Tvivl meget høje, vistnok
nC6H1206-(n-l)H20 eller undertiden nC6H12O6+pC5H10O-(n+p-l)H20,
hvilke Formler for voksende n nærmer sig nC6H10o5, som er den
Formel, .Analysen i Reglen har givet. Hverken fysiske eller ke-
miske Metoder til Molekulærbestemmelse (S. 22 f) slaar her til.
og selve Elementæranalysen taber i Betydning ved, at vi næppe
kender nogen af disse Forbindelser i kemisk ren Tilstand. Ved
Hydrolyse spaltes de til Hexoser eller undertiden til Hexoser og
x) Hill. J. ch. soc. 73, 634 (1897). *) Berthelot. A. ch. ph. [3] 46.
66 (1856). 3) Loiseau. Buli. 26, 365 (1876); Tollens og Risch-
biet. A. 232, 172 (1886). *) Scheibler. Ber. 18, 1411 (1885).