Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
300
Pentoser. I sidste Tilfælde giver de ved Destillation med for-
tyndede Syrer Furfurol (S. 274). De falder naturligt i 2 Af-
delinger: de, som har organiseret Struktur i den Form, hvori
de findes i Naturen (Stivelse og Cellulose), og de, hvor dette
ikke er Tilfældet.
Vi vil behandle de sidste først, men kan, da de er meget
talrige, kun medtage nogle faa, der har større Vigtighed.
Glykogen1) findes i Menneskets og Planteædernes Lever, i Østers og
flere Blød- og Leddyr, i flere Svampe og i Gær. Ved Dyrets Død gaar det
hurtigt over til d-Glucose. Man udkoger derfor frisk, hakket Lever med Vand,
udskiller Proteinstofferne med Mercuridacetat og lidt Kaliumacetat, fra-
skiller Bundfaldet ved Centrifugering og fælder Filtratet med Alkohol.
Glykogen er et hvidt, amorft Pulver uden Smag. Det opløses let i Vand
til en opaliserende Vædske, der, dog kun ved Tilstedeværelse af et Spor
af Salte, fældes af Vinaand. Opløsningen farves vinrød ved et Spor af Jod
og er 4 Gange stærkere højredrejende end d-Glucose. Det gærer ikke med
Gær, men med Zymase (S. 318). Ved Hydrolyse med Ptyalin (S. 316) eller
Diastase giver det Dextrin og Maltose, med fortyndede Syrer d-Glucose.
I nuli n2) forekommer i mange Kurvblomsters Rødder og
Knolde. Rødderne af Inula hellenium, Cichorium Intybus, Taraxa-
cum officinale og Dahliavarieteter indeholder om Høsten 20-40%
deraf, altid i opløst Form, ikke (som Stivelse) i Korn. Man koger de
fintdelte Knolde med Vand og noget Calciumcarbonat, indtil Udtrækket ikke
mere fældes af Vinaand paa 93 °/0, inddamper Filtratet noget og lader det
fryse. Det brune Bundfald opløses i varmt Vand, man lader igen Opløs-
ningen fryse og gentager disse Operationer med Bundfaldet. Derpaa vaskes
med Alkohol. Blændende hvidt Pulver af Sfærokrystaller. Det
bliver gult ved Jod, opløses først i 10,000 Dele Vand paa 0°,
men i 3 D. Vand paa 100°, er venstredrejende og giver ved
Kogning med fortyndet Svovlsyre Lævulose, men paavirkes
næppe af Enzymer.
Dextrin. Med dette Navn betegnes højst forskellige Ting.
Teknisk Dextrin vindes af Stivelse enten ved Ophedning til 180-220° i
roterende Tromler eller ved at væde Stivelsen med fortyndet Salpetersyre
(0,2-0,4 D. HN03 paa 100 D. Stivelse), indtørre og opvarme i aabne Kar
til 110°, hvorved Syren fordamper. Den første Slags er brunlig og inde-
holder større eller mindre Mængder uforandret Stivelse, den sidste Slags
hvid, men indeholder flere Procent Sukker. Teknisk Dextrin renses under-
*) Claude Bernard. C. R. 44, 578 (1854). 2) Val. Rose. Gehlen’s
J. 3, 217 (1804). Kiliani. A. 205, 145 (1880).