Lærebog I Organisk Kemi

298 befriede Mælk) til en tynd Syrup, hvoraf Mælkesukkeret ved Henstand udskilles i haarde, rhombiske Krystaller, som renses ved Omkrystallisation af varmt Vand, og som først ved 130° afgiver Krystalvandet. Det opløses i 6 Dele koldt og i 2-5 D. kogende Vand og er uopløseligt i Vinaand paa 90°/o og der- over. Af den mættede vandige Opløsning udskilles det efter- haanden ved Tilsætning af 4-5 Rf. absolut Alkohol. Den vandige Opløsning drejer Polarisationsplanet til højre. Om dets Forhold ved Iltning s. S. 294 n. Det gærer næppe med Gær, men gaar under passende Forhold let i Mælkesyregæring. Ved Opvarm- ning med Syrer eller ved Emulsin (S. 315) hydrolyseres det til d-Glucose og d-Galaktose. Ved ejendommelige Fermenter, der findes i de s. k. Kefyrkorn, spaltes det først paa samme Maade og gærer derpaa til Alkohol, Mælkesyre og Kulsyre. Maltose1). C12H22Ou,H2O. Et Koldt vandsudtræk af Malt inde- holder, som det synes, en Blanding af flere Enzymer, der sam- menfattes under Navnet Diastase (S. 316). Denne Opløsning om- danner ved passende Temp. betydelige Mængder af Stivelse i Form af Klister, rimeligvis først til Dextrin og derpaa delvis til Maltose. Under 63° er den samlede Virkning: 3 C6H10O5 + H2O = C12H22On + C6H10O6 Stivelse Maltose Ved ringere Diastasemængder er Virkningen proportional med disse, ved større uafhængig deraf. Den vokser med Temperaturen til 63°, derefter aftager den hurtig og ophører ganske ved lidt over 80 02). Men naar, som i Spiritusfabrikationen, Maltosen forgærer, omdannes efterhaanden ogsaa det resterende Dextrin til Maltose. Af Blandingen af Maltose og Dextrin kan det første isoleres ved Dialyse, idet kun Maltosen gaar gennem Dialysa- toren, eller ved Inddampning af Blandingen til en tynd Syrup og Udkogning af denne med Vinaand, hvorved Maltosen opløses ■og ved Afkøling krystalliserer i fine Naale, især ved Podning med krystalliseret Maltose3). Maltose taber sit Krystalvand ved J) Dubrunfant. A. ch. ph. [3] 21, 178 (1848). O’Sullivan. J. ch. soc. 25, 579 (1872). 2) Kjeldahl. Carlsb. L. M. 1, 107 (1879). 3) Se nærmere Soxhlet. J. pr. Ch. [2] 21, 276 (1880).