Lærebog I Organisk Kemi

303 Kirsebærgummi er en Blanding af arabins. og metarabins. Calcium; det flyder ud af Barken paa Kirsebærtræerne og mange andre Amygdaleer’ I Vand opløser det sig kun delvis, men bulner ud deri. Ved Opvarmning med Alkalier gaar det over til Gummi. Det giver let og temmelig sikkert 1-Arabinose med fortyndet Svovlsyre. Bassorin i Bassoragummi og i Traganth (af Astragalusarter) inde- holder noget Gummi, men for største Delen et Stof, der ikke opløses i Vand, men bulner ud deri til en tyk Slim. Med fortyndet Svovlsyre giver nogle Sorter Arabinose, andre Xylose, ogsaa Fucose og mindre Mængder Glucose og Galaktose1). Ogsaa de forskellige Slags Planteslim, der findes i Frøenes Over- hud hos Hør, Kvæder, Plantago Psyllium osv. eller i Rodknolde af Althæa- og Orchisarter, hører herhen. De danner selv i ringe Mængde med Vand en tyk Slim, men udskilles, naar denne heldes i Vinaand. Nogle af dem er i den sidste Tid nøjere undersøgte. Hørfrøslim er fuldstændig opløselig i Vand, reagerer surt og synes at bestaa af et Tetrasaccharid, der ved Hy- drolyse med svovlsurt Vand giver d-Glucose, d-Galaktose, 1-Arabinose og 1-Xylose. Salebslim (af Orchis Morio) er i renset Tilstand ligeledes op- løselig i Vand med neutral Reaktion og synes ligeledes at bestaa af et Te- tiasaccharid, men som ved Hydrolyse alene giver d-Mannose2). Li c hen in forekommer i mange Lavarter, især i Cetraria islandica (islandsk Mos), hvoraf det vindes ved først at henstille Mosset med en svag Potaskeopløsning, helde Vædsken fra og nu udkoge med Vand. Op- løsningen gelatinerer ved Afkøling. Ved Kogning med fortyndet Svovlsyre givei Lichenin alene d-Glukose. Den blaa Farve, det undertiden antager med Jod, hidrører fra en anden Forbindelse, Isolichenin, som er opløselig i koldt Vand. Gel ose, et lignende Stof i Agar-Agar, en Gelée, som Ki- neserne tilbereder af Havalger og Tangarter, skal ved Hydrolyse give d-Galaktose. Pektinstoffers). I umodne Frugter, i kødfulde Rødder o. fl. Plante- dele findes en i Vand, Vinaand og Æther uopløselig Forbindelse, (Pektose) som ikke kendes i ren Tilstand, fordi den ikke kan skilles fra Cellulose, men som ved Frugternes Modning, ved Opvarmning med Vand, Syrer eller Alkalier gaar over til andre Pektinstoffer, hvoraf nogle fremkalder Frugtsaftens Gelatinering Gelée). Pektinstofferne er farveløse, amorfe, hyppig gelée- agtige. Nogle er neutrale, andre har Karakter af svagere eller stærkere Syrer. I Sammensætning nærmer de sig Kulhydraterne, dog viser de fleste et Overskud af Ilt, rimeligvis hidrørende fra Carboxylgrupper. Ved Hy- drolyse giver nogle Pentoser, med Salpetersyre undertiden Slimsyre. J) Widtsoe og Tollens. Ber. 33, 132 (1900). 2) Hilger. Ber. 36, 3197 (1903). s) Fremy. A. ch. ph. (3) 24, 9 (1848); Tromp de Haas og Tollens. A. 286, 278 (1895).