Lærebog I Organisk Kemi

 305 larisere Lyset som dobbeltbrydende Krystaller. I Kartoffelstivelse er Kornene størst (indtil 0.18 mm. i Gennemsnit) og allerede synlige for det blotte Øje, i Hvedestivelse gennemgaaende meget mindre, i Mais- og Risstivelse endnu mindre og i Bladene, hvor Stivelsen dannes, ganske overordenlig smaa. I de fleste Slags Stivelse er Kornene mere eller mindre afrundede, i andre (især Risstivelse) mere eller mindre skarpt polyedriskex). I ren og tør Tilstand forandrer Stivelse sig ikke ved 100°, ved 150—60° bliver den gullig og gaar efterhaanden over til Dextrin. Stivelse opløses ikke af Æther, Vinaand eller koldt Vand. Opvarmes den med Vand, brister Kornene ved en efter Afstam- ningen noget forskellig Cempøratur (55—85°) og danner en efter Vandmængden tykkere eller tyndere Klister, der dog ikke er nogen Opløsning. Ved Frysning udskiller Klister Stivelse, som ikke opløses igen, naar Isen tør2). Ved 138° danner Sti- velse med Vand en klar Vædske. der selv ved et Indhold af 30 % Stivelse endnu ved 100° er en klar Sirup, som kan blandes med Vand, men ved Afkøling til almindelig Temp. stivner den. Mange stærke Saltopløsninger forklistrer Stivelse allerede ved almindelig Temp., saaledes ogsaa Natronlud paa 2 °/0, no- genlunde stærk Saltsyre3), vandigt Glycerin eller Chloralhydrat. Ved passende Behandling med fortyndet Saltsyre eller Kalilud paa 1 °/0 og paa flere andre Maader faas en i Vand opløselig Stivelse, som fældes af Vinaand, er stærkt højredrejende, men ikke reducerer E1 ehling’s Vædske. Baade den opløselige og den uopløselige, den klisterformige og den faste Stivelse farves blaa af frit Jod4), som derfor er et ypperligt Middel til at eftervise Stivelse, ligesom denne til at eftervise frit Jod. Om den blaa Jodstivelses Natur er man ikke enig. Ved Kogning med for- J) Om de naturlige Stivelsekorn bestaar af et enkelt kemisk Stof eller af to eller tre, af hvilke i alt Fald det, der bliver blaat med Jod, er det langt overvejende, er ikke afgjort. Se især: Nägeli: Beitr’ z. Kenntniss d. Stärkegruppe. Leipzig. 1874. Arthur Meyer. Un- teisuch. iiber d. Stärkekörner. Jena, 1895. Syniewski. A. 309, 282 (1899). Maquenne. C. R. 138, 375 (1904). *) SmL Maquenne C. R. 137, 88, 797, 1266 (1903) 138, 49, 213. *) E. A. Scharlingi A. 42, 272 (1842). 4) Colin og Gaultier de Claubry. A. ch 90 92 (1814). Organisk Kemi.