Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
312 at betragte som Enzymprocesser, en Betegnelse, man tidligere man kun brugte om uægte Gæringer. Nogle Enzymer kan udtrækkes af Modercellerne allerede ved Behandling med Vand (Invertin, Diastase), ganske svag baltsyre (Pepsin) eller ganske svag Sodaopløsning (Trypsin). I andre Tilfælde kræves en Sønderrivning af Cellerne og paafølgende Udpresning under stærkt Tryk, hvorved der vindes en enzymholdig Pressesaft (Zymase); men i mangfoldige Tilfælde er det endnu ikke lykkedes, ofte slet ikke forsøgt, at skille Enzymet fra Modercellen. Af de vundne Enzymopløsninger kan Enzymerne sædvanlig fældes med Alkohol, men faas da altid blandede med en stor Mængde Urenheder. De vundne, faste Enzym præparater har man forsøgt at rense paa mange forskellige Maader, men det er endnu aldrig lykkedes at frem- stille et Enzym i blot nogenlunde ren Tilstand, og Enzymevnen svækkes altid stærkt ved Rensningen. De reneste hidtil frem- stillede Enzympræparater viser sig som farveløse, amorfe, i Vand opløselige, kvælstofholdige Legemer, hvis elementære Sammen- sætning afviger betydeligt fra Proteinstoffernes, med hvilke de ellers har mange Lighedspunkter (Farvereaktioner, Fældnings- forhold, manglende Evne til at dialysere gennem dyriske Hinder). Det er dog sikkert forhastet at opstille Enzymerne som en særlig Gruppe af Proteinstofferne, nær beslægtet med Nucleoproteiderne; dertil er vort Kendskab til Enzymerne for Øjeblikket alt for ringe. Heller ikke synes den Mulighed udelukket, at Enzym- virksomheden kun er at betragte som en særlig Energiform, ligesom Magnetisme f. Eks., men naturligvis maatte denne Energi være knyttet til et eller andet Stof, og en Række Undersøgelser fra den nyeste Tid over kolloidale Stoffer gør del meget sand- synligt, at de indviklet sammensatte, kolloidale Proteinstoffer kan være særlig skikkede til at være Bærere af en saadan Energi. Enzymvirkningen er i høj Grad afhængig af ydre Faktorer, og da særlig af Temperaturen og af den Vædskes Reaktion (neutral, sur, alkalisk), hvori Processen foregaar. Optimums- temperaturen er forskellig for de forskellige Enzymer, men ligger sædvanlig mellem 40° og 65°. Over Optimumstemperaturen foregaar Processen langsommere, og Enzymet destrueres lidt