Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
312
at betragte som Enzymprocesser, en Betegnelse, man
tidligere man kun brugte om uægte Gæringer.
Nogle Enzymer kan udtrækkes af Modercellerne allerede
ved Behandling med Vand (Invertin, Diastase), ganske
svag baltsyre (Pepsin) eller ganske svag Sodaopløsning
(Trypsin). I andre Tilfælde kræves en Sønderrivning af Cellerne
og paafølgende Udpresning under stærkt Tryk, hvorved der
vindes en enzymholdig Pressesaft (Zymase); men i mangfoldige
Tilfælde er det endnu ikke lykkedes, ofte slet ikke forsøgt, at
skille Enzymet fra Modercellen. Af de vundne Enzymopløsninger
kan Enzymerne sædvanlig fældes med Alkohol, men faas da
altid blandede med en stor Mængde Urenheder. De vundne,
faste Enzym præparater har man forsøgt at rense paa mange
forskellige Maader, men det er endnu aldrig lykkedes at frem-
stille et Enzym i blot nogenlunde ren Tilstand, og Enzymevnen
svækkes altid stærkt ved Rensningen. De reneste hidtil frem-
stillede Enzympræparater viser sig som farveløse, amorfe, i Vand
opløselige, kvælstofholdige Legemer, hvis elementære Sammen-
sætning afviger betydeligt fra Proteinstoffernes, med hvilke de
ellers har mange Lighedspunkter (Farvereaktioner, Fældnings-
forhold, manglende Evne til at dialysere gennem dyriske Hinder).
Det er dog sikkert forhastet at opstille Enzymerne som en særlig
Gruppe af Proteinstofferne, nær beslægtet med Nucleoproteiderne;
dertil er vort Kendskab til Enzymerne for Øjeblikket alt for
ringe. Heller ikke synes den Mulighed udelukket, at Enzym-
virksomheden kun er at betragte som en særlig Energiform,
ligesom Magnetisme f. Eks., men naturligvis maatte denne Energi
være knyttet til et eller andet Stof, og en Række Undersøgelser
fra den nyeste Tid over kolloidale Stoffer gør del meget sand-
synligt, at de indviklet sammensatte, kolloidale Proteinstoffer
kan være særlig skikkede til at være Bærere af en saadan Energi.
Enzymvirkningen er i høj Grad afhængig af ydre Faktorer,
og da særlig af Temperaturen og af den Vædskes Reaktion
(neutral, sur, alkalisk), hvori Processen foregaar. Optimums-
temperaturen er forskellig for de forskellige Enzymer, men ligger
sædvanlig mellem 40° og 65°. Over Optimumstemperaturen
foregaar Processen langsommere, og Enzymet destrueres lidt