Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
313
efter lidt; ved Temperaturer over 80° virker det sædvanlig slet
ikke, og Enzymet tilintetgøres temmelig hurtigt. Under Op-
timumstemperaturen foregaar Processen ligeledes Ictngsommere
end ved denne, men Enzymet destrueres kun i ringe Grad, og
desto mindre, jo lavere Temperaturen er. De fleste Enzym-
processer foregaar bedst i neutral eller yderst svagt sur, vandig
Opløsning, sjældnere er en lidt stærkere Surhedsgrad (Pepsin)
eller en ganske svagt alkalisk Reaktion (Trypsin) gunstig for
Enzymvirkningen. Større Mængder af Syre eller Alkali ødelægger
Enzymerne. De fleste Salte hindrer Enzymerne i at virke, men
destruerer dem sædvanlig ikke, idet Enzymopløsningen atter
bliver virksom, naar Saltene fjernes, f. Eks. ved Dialyse. Stærke
Gifte og Antiseptika hindrer ofte Enzymerne i deres Virksomhed,
ja ødelægger dem undertiden. Mindre kraftigt virkende antisep-
tiske Midler som Thymol, Chloroform, lidt Formol, Toluol og
lignende Stoffer kan derimod ofte med Fordel anvendes ved En-
zymprocesser, fordi de hindrer Udvikling af Bakterier, men ingen
væsenlig Indflydelse har paa Enzymvirkningen. Undertiden kan
ganske smaa Mængder Enzym fremkalde meget iøjnefaldende
Virkninger (Løbeenzymet), men sædvanlig er det dog saaledes,
at indenfor slet ikke saa snevre Grænser spiller den tilsatte
Enzymmængde en stor Rolle, idet en større Mængde dels virker
hurtigere, dels formaar at omdanne mere af det foreliggende Stof.
I fast Form, saaledes som Enzymerne faas enten ved Indtørring
af deres vandige Opløsninger ved lav Temperatur eller ved Ud-
fældning af dem med Alkohol eller ved lignende Metoder, er
de langt mere bestandige end ved Tilstedeværelse af Vand. De
kan saaledes i fuldstændig vandfri Tilstand sædvanlig taale Op-
varmning til over 100° uden Sønderdeling.
Medens de af Enzymerne fremkaldte Processer ofte kan be-
tragtes som fuldt opklarede, er dette langt fra Tilfældet med den
Rolle, Enzymerne selv spiller. Denne opfattes oftest som rent ka-
talytisk. En Antydning af, at man maaske kan anvende almin-
delige kemiske Synspunkter ogsaa paa Enzymprocesserne, ligger
i Hil I s1) Paavisning af, at Maltosens Sønderdeling af Enzymet
’) J. ch. soc. 73, 634 (1898), Ber. 34, 1380 (1901) og Proc. ch soc. 19 99
(1503),