Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
314
Maltase til Glucose er reciprok, eller rettere sagt fører til en
Ligevægtstilstand mellem Monosaccharidet Glucose og en Blan-
ding af i det mindste to Disaccharider, Maltose og den dermed
isomere Revertose.
Enzymernes Betydning i Naturen er overordenlig stor, idet
de maa betragtes som de levende Cellers Redskaber til Be-
arbejdelse af de Cellen tilførte Stoffer, og man kan derfor med
temmelig stor Sikkerhed sige, at Enzymerne optræder overalt,
hvor der er Liv, og de optræder, saasnart og fordi vedkom-
mende levende Organisme eller Celle har Brug for deres Virk-
somhed.
Som Eksempler paa nogle af de vigtigste Enzymer skal
følgende nævnes:
A. Hydrolyserende Enzymer.
a. Kulhydrat- og glyhosidspaltende Enzymer.
In ver tin er det gamle Fællesnavn for de Enzymer, der
kan udtrækkes af Gær med lunkent Vand, og hvis karakteri-
stiske Virkning er den, at invertere Rørsukker (s. S. 297). Op-
timumstemperaturen for Invertin af Undergær ligger ved 52°-53°,
for Invertin af Overgær ved 5601). Efter Emil C hr. Hansens
banebrydende Arbejder over Alkoholgærsvampene og da specielt
over deres Forhold til Sukkerarterne2) ved man, at ikke alle
Arter af Gærsvampe indeholder de samme Enzymer. De fleste
indeholder baade I n vertase (der spalter Rørsukker til d-Glucose
og d-Fructose) og Malt ase (der spalter Maltose til to Mol.
d-Glucose); et Par enkelte indeholder alene Invertase, et Par
sjældne Arter alene Maltase, og endelig indeholder enkelte
Arter hverken Invertase eller Maltase. Laktase (der spalter
Mælkesukker til d-GIucose og d-Galaktose) findes ikke i de almin-
delige Alkoholgærsvampe, men i nogle sjældnere samt i Kefyr-
Organismer; ligeledes forekommer det i Slimhuden af unge Dyrs
Tyndtarm. Emil Fischer3) har genoptaget og udvidet Hansens
’) J. Kjeldahl: Carlsb. L. M. 1, 331, (1881). 2) Carlsb. L. M. 2, 220
(1888). 3) Ber. 27, 2031, 2985. 3479 (1894), 28, 1429 (1895).