Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
14 Grundstofferne (Elementerne) i det organiske Stof. Disse kan nu, som alt antydet, være af højst forskellig Art, idet jo f. Eks. en organisk Syre kan danne Salte med saa at sige alle Metaller og man desuden kender andre organiske Forbindelser, der inde- holder Halogener, Svovl, Selen, Tellur, Fosfor, Arsen, Antimon, Vismut, Bor, Silicium og mange Metaller. Hvorledes saadanne btoffer bestemmes i disse Forbindelser, kan vi ikke gaa ind paa her. Vi maa nøjes med at give et almindeligt Indblik i de Metoder, hvorved de fire Stoffer bestemmes, der udgør Bestand- delene af de hyppigste og vigtigste organiske Forbindelser, nem- lig Kulstof, Brint, Ilt og Kvælstof; og selv for disses Vedkom- mende maa vi se bort fra megen Detail, som hører hjemme i den analytiske Kemi. Før man skrider til Elementæranalysen, maa man forvisse sig om Substansens Renhed. De Konstanter, her især kommer i Betragtning, er Smeltepunkt, Kogepunkt, Damptæthed, Vægt- fylde, Opløselighed og Drejningsevne for det polariserede Lys. De Operationer, hvorved man renser Stofferne, er især Om- krystallisation, Sublimation, brudt Destillation ved sædvanligt eller formindsket Tryk1), Destillation i Vanddamp, Udrystning af en vandig Opløsning med en helst letflygtig, i Vand uopløselig Vædske, især Æther, Chloroform, Ligroin, Benzol e. I.; Udsalt- ning, som beror paa, at mange organiske Forbindelser er tun- gere opløselige i en Saltopløsning end i rent Vand; Tørring af Vædsker ved Henstand med et vandsugende Middel og derpaa følgende Destillation; Dialyse; Affarvning med udvaskede Ben- kul osv.2). I. Bestemmelsen af Kulstof, Brint og Ilt sker i een Operation ved at forbrænde den afvejede organiske Substans. I dette Øjemed ophedes 0.2 — 0.4g deraf med frisk giødet og næsten afkølet Kobbertveilte i et horisontalt, fuldkommen tørt Forbræn- dingsrør af omtr. 60 cm. Længde og 10 til 12 mm. Vidde og af tungtsmelteligt Glas. Ophedningen foretages sædvanlig i en Gasovn. Herved forbrænder alt Kulstof til Kulsyre, al Brint til *) Om Kogepunktets Afhængighed af Trykket se Kahlbaum, Ber. 16, 2476; 17, 1245 (1884). 2) Se nærmere: Lassar-Cohn: Arbeits- methoden fur org.-chem. Labor. Hamburg u. Leipzig 1903.