Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
Grundstofferne (Elementerne) i det organiske Stof. Disse kan
nu, som alt antydet, være af højst forskellig Art, idet jo f. Eks.
en organisk Syre kan danne Salte med saa at sige alle Metaller
og man desuden kender andre organiske Forbindelser, der inde-
holder Halogener, Svovl, Selen, Tellur, Fosfor, Arsen, Antimon,
Vismut, Bor, Silicium og mange Metaller. Hvorledes saadanne
btoffer bestemmes i disse Forbindelser, kan vi ikke gaa ind
paa her. Vi maa nøjes med at give et almindeligt Indblik i de
Metoder, hvorved de fire Stoffer bestemmes, der udgør Bestand-
delene af de hyppigste og vigtigste organiske Forbindelser, nem-
lig Kulstof, Brint, Ilt og Kvælstof; og selv for disses Vedkom-
mende maa vi se bort fra megen Detail, som hører hjemme i
den analytiske Kemi.
Før man skrider til Elementæranalysen, maa man forvisse
sig om Substansens Renhed. De Konstanter, her især kommer
i Betragtning, er Smeltepunkt, Kogepunkt, Damptæthed, Vægt-
fylde, Opløselighed og Drejningsevne for det polariserede Lys.
De Operationer, hvorved man renser Stofferne, er især Om-
krystallisation, Sublimation, brudt Destillation ved sædvanligt
eller formindsket Tryk1), Destillation i Vanddamp, Udrystning
af en vandig Opløsning med en helst letflygtig, i Vand uopløselig
Vædske, især Æther, Chloroform, Ligroin, Benzol e. I.; Udsalt-
ning, som beror paa, at mange organiske Forbindelser er tun-
gere opløselige i en Saltopløsning end i rent Vand; Tørring af
Vædsker ved Henstand med et vandsugende Middel og derpaa
følgende Destillation; Dialyse; Affarvning med udvaskede Ben-
kul osv.2).
I. Bestemmelsen af Kulstof, Brint og Ilt sker i een Operation
ved at forbrænde den afvejede organiske Substans. I dette
Øjemed ophedes 0.2 — 0.4g deraf med frisk giødet og næsten
afkølet Kobbertveilte i et horisontalt, fuldkommen tørt Forbræn-
dingsrør af omtr. 60 cm. Længde og 10 til 12 mm. Vidde og
af tungtsmelteligt Glas. Ophedningen foretages sædvanlig i en
Gasovn. Herved forbrænder alt Kulstof til Kulsyre, al Brint til
*) Om Kogepunktets Afhængighed af Trykket se Kahlbaum, Ber. 16,
2476; 17, 1245 (1884). 2) Se nærmere: Lassar-Cohn: Arbeits-
methoden fur org.-chem. Labor. Hamburg u. Leipzig 1903.