Lærebog I Organisk Kemi

538 ning af Chromsyre i Svovlsyre'). Det er farligt at samle Acetylen i Kobbergasometre2). Rent Acetylen er en farveløs Luftart af en ret behagelig Lugt. Om Kp. osv. s. U. Ch. 75. Det opløses i 1 Rf. Vand, lettere i Vinaand og Æther, let i Acetone og brænder med stærkt lysende Flamme. Især i draabeflydende Tilstand, men ogsaa naar det i Luftform udsættes for nogle faa Atmosfærers Tryk, kan det pludselig sønderdeles under Varmeudvikling3). Med Ilt og Luft danner det stærkt eksplosive Blandinger, der er langt farligere end Blandinger af Gas og Luft. De sidste er kun eks- plosive, naar de indeholder 5 til 28°/0 Gas, de første, naar de indeholder 3 til 82°/0 Acetylen. Ledes Acetylen og Brint sammen over Platin- svamp, opstaar Æthan. Med Zink og Ammoniakvand giver Acetylen Æthylen; af alkalisk Kaliumpermanganat iltes det til Oxalsyre. Lader man elektriske Gnister slaa gennem en Blan- ding af Acetylen og Kvælstof over Kalilud, dannes Cyankalium. Acetylen forener sig med 1 eller 2 Mol. Halogen eller Haloidbrinte; i sidste Tilfælde dannes CH3.CHX2. Ophedes Ace- tylen med Vand til 325°, eller ledes det i fortyndet Svovlsyre i Nærværelse af noget Kvægsølvtveilte, optager det Vand og danner Aldehyd4 *) (S. 256). CH H2 _ CH3 _ CH3 CH + (OH)2 ~ CH(OH)2 = CHO + H2O Aldeles analogt forener det sig med Chlorundersyrling eller med CHX Bromundersyrling til ^HQ25)- I Rødglødhede polymeriseres Acetylen til Benzol (S. 354), Styrol, Naphtalin (se disse) og flere Produkter, dog overvejende til Benzol6). Ledes Acetylen ved almindelig Temp. over pyroforisk Jern eller over Platinsvamp, bliver Metallerne glødende, og der dannes Benzol7). ») Matthews. C. C. 1900, I, 789. Sml. Ber. 32, 1879 (1899). 2) Se C. C. 1900, I, 954-55. 3) Berthelot og Vieille. C. R. 128, 777 (1899). 4) Kutscherow. Ber. 14, 1540 (1881). Se ogsaa Aldehyder. 6) Wittorf G. G. 1900, II, 29. 6) Berthelot. Buli. [2] 6, 268 (1866), 7, 274, 303 (1867), 9, 456 (1868). 7) Moissan og Moureu. C. R. 122, 1240 (1896).