Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
343
Et Diketohexamethylen faas af Succinylravsyreæther. Denne
sidste dannes ved Kondensation af 2 Mol. ravsurt Æthyl med Natrium-
alkoholat ganske analogt med Aceteddikeæther1), idet:
EO.CO.HCjH EO|CO EO.CO.HC - CO
CHg + CH2 = 2 EOH + 9H2
c.o.|öe h| ch.co.oe co ’ CH-C0-0E
2 Mol. ravs. Æthyl Succinylravsyreæther
Succinylravsyreæther danner lysegrønne eller farveløse Naale (Smp. 126°),
som er uopløselige i Vand, letopløselige i varm Vinaand. Ved passende
Behandling med fortyndet Svovlsyre og Vinaand2) fraspalter den
2 C02, danner 2EOH:
HO IH
+ EO.CO.HC - CO H2C - CO
CH2 CH2 = 2 EOH 2 C02 -j- H2C CH2
CO - CH.ICO.O E CO - CH2
+ h |oh
Paradiketohexamethylen
og giver hvide, let flygtige Naale af Paradiketohexamethylen (Smp.
78°), som ved Brintning med Natriumamalgam i en Kulsyrestrøm giver den
divalente sekundære Alkohol, p-Dioxyhexamethylen3) (Chinit), Krystal-
skorper (Smp. 144°), der er letopløselige i Vand og Vinaand og smager
sødt, derpaa bittert. I Agern forekommer Pentaoxyhexamethylen4)
(Qvercit; Smp. 235°).
ciioh
CHOH
Chinit
CHOH
hohc/^choh
IIOHC. JcHOH
ch2
Qvercit
CHOH
HOHC'/^CHOH
H0IICX//CH0H
CHOH
Inosit
Hexaoxyhexamethylen (Inosit5) af i,';, lvö? Muskel) findes i Hjerte-
musklerne, i umodne Snittebønner og Ærter og i mange andre Dyre- og
Plantestoffer. Inosit krystalliserer med 2H20 og kendes i stereoisomere
Former. Den smager sødt og regnedes tidligere som C6H1206 til Sukker-
arterne. Den fældes ikke af neutralt, men af basisk Blyacetat, den er
letopløselig i Vand, uopløselig i Vinaand. og disse Forhold tjener til dens
Isolering. Dens Konstitution er først opklare! 1887 af Maquenne6). Se
Chinon, S. 387.
Hexamethylendicarbonsyrer kendes i flere isomere Former. Iso-
merierne beror for det første paa, at Carboxylerne træder ind paa forskellige
Steder i Hexamethylenmolekulet (sml. S. 33):
i) Hermann. A. 211, 306 (1882). 2) Baeyer. A. 278, 90 (1894).
3) Id. ib. 92. 4) Braconnot. A. ch. ph. [3] 27, 39‘2( 1849). s) S c her er.
A. 73, 322 (1850). 6) A. ch. ph. [6] 12, 80, 572.