Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
351 niske Forbindelser, at de maatte udsondres som en særskilt Gruppe. I den anførte Benzolformel er Kulstofatomerne aabenbart betragtede som trivalente. Eller rettere sagt (da trivalent Kulstof har en meget ringe Sandsynlighed for sig, se S. 331), der er ikke gjort rede for, hvorledes de 6 Kulstofatomers 4de Valens er bunden. Dette er i Virkeligheden endnu et aabent Spørgs- maal. Kekulé antog, at de 6 Kulstofatomer var afvekslende enkelt- og dobbeltbundne. Herved fremkom den berømte Kekulé’ske Benzol- formel: CH i Oli 4 der endnu maa siges at være den, som bedst stemmer med alle Benzol- derivaternes Forhold. De Indvendinger, som er gjorte imod den, er væsenlig to, Claus1) og Ladenburg2) fremhævede, atKekulés Formel egenlig kræver 4 Disubstituter, idet Forbindelserne 1. 2 og 1. 6 ikke kan be- tragtes som identiske. Claus opstillede derfor Formlen II (Diagonal- formlen), medens Ladenburg foretrak III (Prismeformlen): III Numereringen af Pladserne i Prismeformlen svarer til den i den rene Sexkantformel, saaledes at 1. 2 og de dermed identiske i begge betegner Orthoforbindelser, 1. 3 osv. Metaforbindelser og 1. 4 osv. Paraforbindelser. Dette viser sig dels ved Anvendelse af Korner’s Metode (S. 349) paæ Prismeformlen, dels af, at der med de anvendte Numereringer, baade i den rene Sexkantformel og i Prismeformlen er 2 identiske s-Stillinger, 1.3 5 og 2.4.6; 3 identiske p-Stillinger 1.4, 2.5 og 3.6; 6 identiske o-Stillinger, og 6 identiske m-Stillinger. Men baade Diagonal- og Prismeformlen lider dog af lignende Mangler som Kekulé s Formel. Efter den første bliver der ingen væsenlig Forskel paa o- og p-Forbindelser. Baade i Forbindelserne 1.2 og 1.4 ligger Sub- stituenlerne ved to direkte forbundne Kulstofatomer. Claus3') har ganske vist opstillet den Hjælpehypotese, at de diagonale Bindinger er af en anden og løsere Natur end de periferiske. Men herved indføres Valenser af en ganske egen Art, og som er uden Analogier. Heller ikke lader Diagonal- formlen sig forene med Benzolderivaternes Additionsprodukter. De af 9 Claus: Theoret. Betracht. u. deren Anvendung z. Systematik, d.. org. Chemie. Freiburg i. Br. 1867, 207. 2) Ber. 2, 140 (1869). 3) Ber. 15, 1405 (1882), 20, 1423 (1887). J. pr. Ch. [2] 37, 455 (1888), 42, 458 (1890), 48, 576 (1893), 49, 505 (1894).