Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
351
niske Forbindelser, at de maatte udsondres som en særskilt Gruppe. I den
anførte Benzolformel er Kulstofatomerne aabenbart betragtede som trivalente.
Eller rettere sagt (da trivalent Kulstof har en meget ringe Sandsynlighed
for sig, se S. 331), der er ikke gjort rede for, hvorledes de 6 Kulstofatomers
4de Valens er bunden. Dette er i Virkeligheden endnu et aabent Spørgs-
maal. Kekulé antog, at de 6 Kulstofatomer var afvekslende enkelt- og
dobbeltbundne. Herved fremkom den berømte Kekulé’ske Benzol-
formel:
CH i
Oli 4
der endnu maa siges at være den, som bedst stemmer med alle Benzol-
derivaternes Forhold.
De Indvendinger, som er gjorte imod den, er væsenlig to,
Claus1) og Ladenburg2) fremhævede, atKekulés Formel egenlig
kræver 4 Disubstituter, idet Forbindelserne 1. 2 og 1. 6 ikke kan be-
tragtes som identiske. Claus opstillede derfor Formlen II (Diagonal-
formlen), medens Ladenburg foretrak III (Prismeformlen):
III
Numereringen af Pladserne i Prismeformlen svarer til den i den rene
Sexkantformel, saaledes at 1. 2 og de dermed identiske i begge betegner
Orthoforbindelser, 1. 3 osv. Metaforbindelser og 1. 4 osv. Paraforbindelser.
Dette viser sig dels ved Anvendelse af Korner’s Metode (S. 349) paæ
Prismeformlen, dels af, at der med de anvendte Numereringer, baade i den
rene Sexkantformel og i Prismeformlen er 2 identiske s-Stillinger, 1.3 5
og 2.4.6; 3 identiske p-Stillinger 1.4, 2.5 og 3.6; 6 identiske o-Stillinger, og
6 identiske m-Stillinger.
Men baade Diagonal- og Prismeformlen lider dog af lignende Mangler
som Kekulé s Formel. Efter den første bliver der ingen væsenlig Forskel
paa o- og p-Forbindelser. Baade i Forbindelserne 1.2 og 1.4 ligger Sub-
stituenlerne ved to direkte forbundne Kulstofatomer. Claus3') har ganske
vist opstillet den Hjælpehypotese, at de diagonale Bindinger er af en anden
og løsere Natur end de periferiske. Men herved indføres Valenser af en
ganske egen Art, og som er uden Analogier. Heller ikke lader Diagonal-
formlen sig forene med Benzolderivaternes Additionsprodukter. De af
9 Claus: Theoret. Betracht. u. deren Anvendung z. Systematik, d..
org. Chemie. Freiburg i. Br. 1867, 207. 2) Ber. 2, 140 (1869). 3) Ber.
15, 1405 (1882), 20, 1423 (1887). J. pr. Ch. [2] 37, 455 (1888), 42,
458 (1890), 48, 576 (1893), 49, 505 (1894).