Lærebog I Organisk Kemi

353 skal betegne, at de 6 Kulstofatomers 4de Valens paa en eller anden Maade binder hverandre inde i Molekulet, saa at dette ikke indeholder nogen Dobbeltbinding. Ved Addition af 2 At. Brint, Brom o. 1. sprænges nu hele dette System, og der opstaar en Ring med 2 sædvanlige Dobbeltbindinger. Det ses, at den centriske Formel ligesom Diagonalformlen indfører en ny Slags Valensbinding, hvortil ellers ingen Analogi kendes. De to nævnte Indvendinger mod Kekulé’s Formel taber dog i høj Grad i Vægt, naar Benzolet opfattes som en fantomer Forbindelse, et Be- greb, der 1865 ikke kendtes. Allerede S. 33 er det fremhævet, at der under Tautomeri i videre Forstand ogsaa indbefattes saadanne Tilfælde, hvor af 2 Forbindelser, som Strukturteorien fordrer, kun 1 eksisterer, idet den anden straks gaar over til denne. Anvendt paa Kekulé’s Benzolformel vil dette sige, at de to Kombinationer cn CH CII CH CII ch2I^ch CH stadig gaar over til hinanden, idet alle 3 Dobbeltbindinger bestandig saa at sige svinger fra Stillingerne i I til Stillingerne i II, uden at Brintatomerne forandrer Plads. Undei’ en saadan Forudsætning vil der ingen Forskel være paa Orthostillingerne 1. 2 og 1. 6. Desuden vil Dobbeltbindingerne have en saa flydende Karakter, at deres sædvanlige Egenskaber ikke kan gøre sig gældende. I en Forbindelse af hosstaaende Formel vil en saadan Forskydning af Dobbeltbindingerne derimod ikke være mulig, uden at Brintatomerne forandrer Plads, og her optræder Dob- beltbindingerne derfor med deres sædvanlige Karakter. Ved en saadan Antagelse fjerner vi os ikke fra de sædvanlige Forestillingsformer, vi antager ikke Valenser eller Forbindelsesformer, der er aldeles uden Analogi, og vi kan beholde Kekulé’s Formel, som over- for de andre, ovenfor nævnte har de ubestridelige Fortrin at give en For- klaring af de kombinerede Benzoler f. Eks. Naphtalin og Anthracen, der stemmer med de faktiske Forhold, og at være i Overensstemmelse med Benzolets og Benzolderivaternes Dannelse af og Spaltning til alifatiske Forbindelser. Hvad det første Punkt angaar, skal her blot anføres, at de med Ke- kulé’s Benøolformel som Grundlag opstillede Formler for Anthracen (I) og Naphtalin (II) stemmer med disse Forbindelsers Forhold, medens dette ikke er Tilfældet med de af den centriske Formel afledede (la og IIa).