Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
366
omtr. 12 Timers Ophedning af Anilin med Iseddike i en Retort
med omvendt Svalerør og derpaa følgende Destillation. Det
stivner i Forlaget og omkrystalliseres af kogende Vand. Smp.
115°. Kp. 304°. Det er tungtopløseligt i koldt, letopløseligt i
kogende Vand ligesom i Vinaand og Æther. Fra 1886 anvendes
det som Antipyreticum under Navnet Antifebrin1).
Phenylglycin2), c6h5.nh.CH2.C0.0H (Anilinoeddikesyre) frem-
stilles ved Ophedning af Monochloreddikesyre med 2 Mol. Anilin
og Vand. Det er krystallinsk (Smp. 127°) og anvendes fra 1901
i stor Maalestok til Fremstilling af Indigotin (se dette).
Paa den anden Side viser Anilin sig som et substitueiet
Benzol: saaledes giver det med kone. Svovlsyre en krystallinsk
Sulfonsyre, C6H4(NH2)S03H (Sulfanilsyre3). Af kone. Sal-
petersyre iltes vel Anilinet selv, men Acetanilid giver med kold
rygende Salpetersyre fast Nitroacetanilid.
C6H6NH(C2Hs0) + N02.0H = C6H4(NO2)NH(C2H3O) + h2o,
som med Alkalier sønderdeles til Kaliumacetat og Nitroanilin.
Paa samme Maade kan Monochlor- og Monobromanilin frem-
stilles. Alle de her nævnte Monosubstituter af Anilin er Para-
forbindelser (sml. den almindelige Regel S. 359). s-Trichlor-
anilin (der dannes direkte af Anilin og Chlor) forener sig ikke med Syrer
(sml. S. 365). Af de 3 Dinitrobenzoler (S. 362) faas ved Re-
duktion i vinaandig Opløsning med Svovlbrinte 3 tilsvarende
Nitroaniliner, der alle er faste og krystallinske. Ved Reduktion
af disse eller direkte af Dinitrobenzolerne med Tin og Saltsyre
faas de 3 ligeledes faste og krystallinske Diamidobenzoler
(Phenylendi aminer), C6H4(NH2)2, der er opløselige i Vand og
forener sig med 2 Ækv. Syre til krystallinske Salte. Af disse
mærkes især det efter Reglen S. 359 lettest tilgængelige Meta-
phenylendiamin (Smp. 62°, Kp. 287°), der anvendes til vig-
tige Farvestoffer (S. 373—74). p-Phenylendiamin (Smp. 147°) faas
lettest af Amidoazobenzol (S. 375).
i) Cahn og Hepp. Centr. Bl. f. klin. Med. 1886 Nr. 33. 2) Micha-
elson og Lippmann. C. R. 61, 739 (1865). Schwebel. Ber. 10,
2046 (1877). 3) Gerhardt. J. ph. [3] 10, 5 (1845).