Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
Prop og indeholder Saltsyre af Vægtfylde 1,13. Den dannede
Salmiakmængde bestemmes paa sædvanlig Maade. Metoden har
dog flere Mangler og benyttes nu næppe mere.
Langt bekvemmere er nemlig den Fremgangsmaade, Kjel-
dahl1) foreslog 1883, og som gaar ud paa ved Ophedning
med kone. Svovlsyre at ilte det organiske Stofs Kulstof, hvorved
dets Kvælstof og Brint danner Ammoniak. (G -|- N -f- H -|- H2SO4 =
C02 + NH3 + SO2). Man opheder derfor Substansen med kone.
Svovlsyre i en lille Kolbe til svag Kogning af Svovlsyren i flere
Timer, hvorefter Iltningen føres til Ende ved Tildrysning af tørt,
pulverformigt Kaliumpermanganat. Forskellige Tilsætninger (Kob-
berilte, Kvægsølv, Kaliumsultat) fremskynder og forstærker Svovl-
syrens Virkning. Derpaa fortyndes Vædsken og bringes over i en
større Kolbe, man tilsætter hurtig stærk Natron og afdestillerer
Ammoniaken. Denne opsamles i en bekendt Mængde Syre, af
hvilken den ikke neutraliserede Mængde titreres med Natron
eller paa anden Maade.
Forbindelser, som indeholder Kvælstofilter, lader sig kun ad
Omveje, og visse Stoffer, især de, der indeholder to indbyrdes
forbundne Kvælstofatomer (Diazoforbindelser, Antipyrin) lader
sig slet ikke analysere efter Kjeldahls Metode. I sidstnævnte
Tilfælde maa Kvælstoffet bestemmes
b. som frit Kvælstof efter Dumas2) (1831). Hertil for-
brændes Substansen med kobberforilteholdigt Kobbertveilte, og
ved en foran Blandingen anbragt Kobbertraadnetrulle redu-
ceres mulig dannede Kvælstofilter. Forbrændingsprodukterne er
Kvælstof, Kulsyre og Vanddamp. Før Forbrændingen uddriver
man den Luft, der fra Begyndelsen er til Stede i Røret, enten
ved Fortrængning med Kulsyre, som gerne udvikles i den bageste
Del af Røret ved Glødning af Manganocarbonat, Magnesit e. L,
eller ved Luftpumpen eller ved samtidig Anvendelse af begge
Midler. Efter Forbrændingen uddrives det Kvælstof, som endnu
er tilbage i Røret, paa samme Maade. Kvælstoffet opsamles i en
Beholder, som indeholder Kalilud, der absorberer Kulsyren, baade
den ved Forbrændingen dannede, og den, man ved ovennævnte
!) Carlsb. L. M. 2,1. 2) A. ch. ph. 44, 133, 172; 47, 198, 324. 53, 17L
2*