Lærebog I Organisk Kemi

386 C--------O (;O For den første Opfattelse taler, at de ilter Svovlsyrling til Svovl- syre (idet de selv brintes til Hydrochinoner); at de udskiller Jod af en sur Jodkaliumopløsning (hvorved de endogsaa kan be- stemmes kvantitativt); at de med Phosphorpentachlorid ikke er- statter hvert af de 2 Iltatomer med 2, men kun med 1 At. Chlor, og at de med Brint in statu nascendi ikke brintes til divalente sekundære Alkoholer, men til divalente Phenoler. For Keton- formlen, som nu er den almindelig antagne, taler, at Chinoner med Hydroxylamin giver baade et Monoxim, der er identisk med p-Nitrosophenol (S. 364 n), og et Dioxim; at de i Chloroform- opløsning adderer 2 eller 4 At. Brom, og at de i mange Maader viser Analogi med Anthrachinon (S. 442). Chinonerne er alle krystallinske og farvede (gule eller røde); de har en ejen- dommelig stærk Lugt, der minder om Halogenernes, de subli- merer let og er tungt- eller uopløselige i Vand. Chinon, C6H4O2, (Benzochinon) dannes af mange Plantestoffer ved Destillation med Brunsten og Svovlsyre, saaledes af China- syre ’) (deraf Navnet), af Kaffegarvesyre (og derfor af Kaffebønner). Det kan ogsaa dannes ved Iltning af Benzol med Chromoxy- chlorid og af forskellige af dets Parasubstituter (f. Eks. Para- phenylendiamin, Paraamidophenol o. fl.). Lettest fremstilles det af Anilin paa samme Maade som Hydrochinon, kun tilsættes mere Kalium- eller Natriumdichromat, Reduktionen med Svovl- syrling undlades selvfølgelig, og Chinonet udrystes med Æther. Ved Iltning af Anilinet opstaar først Phenylhydroxylamin (S. 367), der ved Syrer let omlejrer sig til p-Amidophenol (S. 381), derpaa sandsynligvis Chinonimid, NH:C8H4:O, og tilsidst Chinon, 0:C6H4:0. Chinon danner guldgule Prismer af ejendommelig Lugt (omtrent som Jodets); det smelter ved 116°, fordamper allerede ved almindelig Temp., meget let med Vanddamp, hvorved det dog delvis sønderdeles. Af Reduktionsmidler brintes det til Hydrochinon, saaledes af *) Woskresensky. A. 27, 368 (1838).