Lærebog I Organisk Kemi

390 Vand. Alle er mindre vægtfyldige end Vand. Toluol koger ved 110°. Træder en Methylgruppe ind i Alkoholradikalet, stiger Kp. 20 til 25°, træder den ind i Benzolresten, 25 til 30°. Overfor Iltnings- midler er deres Forhold meget karakteristisk. De, der kun inde- holder eet Alkoholradikal, iltes all© til Benzoesyre, C6H CO OH idet Radikalet cnH2n+1 iltes helt ud til Carboxyl. Indeholder de to Alkoholradikaler, saa giver de ved svagere Iltningsmidler (f. Eks. Kogning med fortyndet Salpetersyre) en Monocarbonsyre, ’ idet kun det ene Alkoholradikal iltes til Carboxyl. Med stærkere Iltningsmidler, f. Eks. Kaliumdichromat og Svovl- giver Meta- og Paraforbindelserne Dicarbonsyrer, de første Isophtalsyre, de sidste Terephtalsyre (S. 349 og 416—17), medens Orthoforbindelserne i Reglen fuldstændig destrueres af Chrom- syre, men kan dannes ved i Steden for denne at anvende Kaliumpermanganat. Paa lignende Maade forholder Trialkylben- zolerne sig. Saaledes giver Mesitylen efterhaanden: C6H3<co.oh C6Hs<(CO.OH)2 C6Hk.(C0.0H)8 Mesitylensyre Uvitinsyre Trimesinsyre I Kulbrinter med flere Sidekæder iltes den længste først. Disse Forhold har saa meget større Betydning, som der forekommer en Mængde Isomerier mellem disse Kulbrinter. Da de nemlig har den almindelige Formel CmH2m_6, saa vil først alle de være isomere, hvori Kulstofatomernes Antal er det samme. Men de almindelige Regler for Isomerier mellem Benzolsubsti- tuter forøger Isomeriernes Antal betydeligt. Af C9H12 f. Eks. vil man først som sædvanlig have: C6H3(GH3)3 Cä<cJh5 C6H6.C3H7 Trimethylbenzol Methylæthylbenzol Propylbenzol Men af den første Kulbrinte vil 3 isomere være mulige: 1.2.3, 1.2.4 og 1.3.5; af den anden ligeledes, nemlig: 1.2, 1.3 og 1.4: og da i den tredie Propylradikalet kan være enten det primære, -CH2.CH2.CH3. eller det sekundære, -CH<^3, vil der af denne kunne findes 2 isomere. Da alle disse Kulbrinter indeholder baade en Benzolrest og