Lærebog I Organisk Kemi

394 Orsellinsyre. Men denne sidste er en aromatisk Phenolsyre, nemlig1) CHS [1] C6H2<(OH)2 [3.5], og sønderdeles som saadan (sml. S. 378) ved denne Be- CO.OH [6] handling til Kulsyre og Orcin, C6H3<CH^ , der altsaa tiUige med Erythrit findes i Filtratet fra Galciumhydroxyd og Calciumcarbonat. Efter at Kalken i dette Filtrat er udskilt ved Kulsyre, inddampes næsten til Tørhed, hvor- paa Orcinet udtrækkes med kogende Benzol, som ikke opløser Erythriten2). Orcin krystalliserer med 1 Mol. Vand i farveløse Krystaller (Smp. 56°); det smager ubehagelig sødt, er opløseligt i Vand, Vinaand, Æther og Benzol og forholder sig i alle væsenlige Henseender som en Phenol. Ved samtidig Indvirkning af Ammoniak og Luft forener det sig med Ammoniak og Ilt under Udskillelse af Vand og danner Orseillens Farvestof, det s. k. Orcein. Ved Indvirkning af Ammoniak, Luft og Alkalicarbonat paa Orcin dannes Lakmusfarvestoffet3). Intet af dem kendes i fuldkommen ren Tilstand. Handelsprodukterne indeholder kun nogle faa Procent af de egenlige Farvestoffer. Resten er Calciumcarbonat, Gips, Kogsalt o. m. a. t. . • /OH [1] En Amsolphenol af Toluol, det s. k. Kreosol, CfiHZ-OGHJ21, \CH3 [4] forekommer sammen med Guajacol (S. 383), o. fl. a. Phenoler og Anisoler i Kreosot af Bøgetræ4). 2 . Substitutioner i Toluolets Methylgruppe. Vi har allerede nævnt, at man ved Indvirkning af Chlor paa kogende Toluol faar dannet Benzylchlorid, C6H6.CH,.C1. Det er en farveløs Vædske (Kp. 176°) af Alkylchloridernes sædvan- lige Egenskaber, dog med en irriterende Lugt. Med Natrium- acetat sønderdeles det paa sædvanlig Maade til Chlornatrium og eddikesurt Benzyl, et Alkylsalt, der ved Kogning med Na- tronlud ligefrem giver: Benzylalkohol, C6h6.ch2.oh, (Phenylcarbinol). Denne, der er isomer med Anisol (S. 381) og Kresol (S. 393), fremstilles ogsaa af sit Aldehyd, Bittermandelolie (se nedenfor), ved Be- handling med vinaandigt Kaliumhydroxyd i Kulden3), idet: 3 C6H5.CHO + KOH = C6H5.CH2.OH + C6H5.CO.OK, Bittermandelolie Benzylalkohol Bcnzoes. Kalium 9 Henrich. Ber. 37, 1406 (1904). 2) Stenho.use. J. ch. soc. 19, 221 (1867). 3) Se Henrich og Dorschky. Ber. 37, 1416 (1904). 4) Se især Tiemann og Koppe. Ber. 14, 2005 (1881). 5) Cannizzaro. A. ch. ph. [3] 40, 234 (1854).