Lærebog I Organisk Kemi

395 eller ved Indvirkning af Natriumamalgam (sml. S. 257). Lettest faas den ved Elektrolyse af Benzoesyre i alkoholisk, temmelig stærk svovlsur Opløsning. Af substituerede Benzoesyrer dannes paa samme Maade substituerede Benzylalkoholer1). Som Alkylsalte af Benzoe- og Kanelsyre forekommer Benzylalkohol i Peru2)- og Tolubalsam, og i Storax (S. 436), som eddikes. Benzyl i Jasmin- olie. Benzylalkohol er en farveløs Olie (Kp. 204°), der er ret opløselig i Vand og i alle Forhold i Vinaand, Æther, Svovl- kulstof og Eddikesyre. Ved Iltning gaar den let over til sit Aldehyd, Bittermandelolie, og viser i det hele alle de primære Alkoholers Egenskaber, danner en Æther, Alkylsalte, et Mer- captan, Aminer, Phosphiner osv. Koges Benzylchlorid med vinaandigt Cyankalium, faas et Nitril, C6H5.CH2.CN, der ved Kog- ning med Alkalier giver den med Benzoesyre (Phenylmyresyre) homologe Phenyleddikesyre, C6H5.CH2.CO.OH (Smp. 76°), altsaa ganske som Eddikesyre faas af Methylalkohol. Ligesom Jodalkyler med Sølvnitrit giver Nitroparafliner (S. 192), danner Benzyljodid paa samme Maade: C6H6.CH2.N02, der ogsaa faas ved Opvarmning af Toluol med fortyndet Salpetersyre under Tryk (sml. S. 323). Det er en neutral Olie, der kan brintes til Benzylamin og derfor er en virkelig Nitroforbindelse. Ligesom Nitroparaffinerne er den opløselig i Natronlud som et Natriumsalt, C4H6.CHNa.N02 eller C6H5CH;NO.ONa (S. 192), og udskilles uforandret heraf med Kulsyre eller Eddikesyre. Mineralsyrer udskiller derimod en krystallinsk isomer (Smp. 84°), efter al Sandsynlighed CcH5.CH:NO.OH, der efterhaanden gaar over til Nitroforbindelsen. Denne sidste er en »Pseudosyre«; thi dens Natriumsalt reagerer stærkt alkalisk, men taber efterhaanden sin alkaliske Reaktion, idet Pseudosyren gaar over til den virkelige Syre: C6H5.GH:NO.OH. Benzaldehyd3), Bittermandelolie, c6H5.OHO, dannes 1) af Amygdalin (se Glykosider) som ved Indvirkning af Emulsin spaltes til Bittermandelolie, Cyanbrinte og Druesukker4). Til Fremstilling udpresses den fede Mandelolie (S. 136) af de bittre Mandler. Oliekagerne henstilles nogen Tid, udrørte med Vand, og derpaa afdestilleres Bittermandelolien, bedst med overhedet Vanddamp. Den raa Olie er blaasyreholdig og derfor meget giftig. Den kan renses paa forskellig Maade, saaledes ved Rystning med en Mettler. Ber. 38, 1748 (1905). 2) E. A. Scharling. V. S. Skr. [5] n. m. 4, 61 (1855). 3) Opdaget af Martrés. J. pharm. 5, 289 (1803). 4) Liebig og Wöhler. A. 3, 249 (1832), 22, 1 (1837).