Lærebog I Organisk Kemi

396 stærk Opløsning af surt Natriumsulfit, hvormed Bittermandelolie, som andre Aldehyder (S. 258), forener sig til en krystallinsk, i kold Vinaand tungtopløselig Forbindelse, der vaskes med Vin- aand, og sønderdeles med Sodaopløsning, hvorpaa den op- svømmende Olie afvandes med Chlorcalcium og destilleres1). 2) Til teknisk Brug fremstilles Bittermandelolie ved i længere Tid at lede Chlor i kogende Toluol, hvorved dannes det s. k. Benzalchlorid, C6H5.CHC12 der ved Ophedning med Vand og Kalkmælk omsætter sig til Chlorcalcium og Benzaldehyd. Dette afdestilleres med Vanddamp og renses som oven for. Samtidig med Benzalchlorid dannes mere eller mindre Benzotrichlorid, C6H5.CCI3, der med Kalken omsætter sig til letopløseligt benzoesurt Calcium, hvoraf Benzoesyren kan udskilles med en Syre: C6Hs.CHC12 + Ca(OH)2 = CaCl2 + C6H5.CHO + H2O 2 C6H5.CG13 + 4 Ca(OH)2 = 3 CaCl2 + (C6O5.CO.O)2Ca + 4H2O Imidlertid kommer Benzalchloridet let til at indeholde Chlor, som er traadt i Steden for Brint i Benzolkernen, og som altsaa ikke paavirkes af Kalken. Teknisk Bittermandelolie er derfor i Reglen chlorholdig. — 3) VedÉtard’s Reaktion2). Mange Alkylbenzoler forener sig med Chromylchlorid, opløst i Chloroform eller Svovlkulstof, og giver da ved Sønderdeling med Vand Aldehyder eller Ketoner. Toluol giver saaledes Benzaldehyd: CrO<2.H , +h2o /cm., C6H3.GH3 + 2 CrO2Cl2 = C6H5.CH — C6H5.CHO + 2 Cr<W.H)2 1 PI ^*2 CrO<oå og 3 Cr<(^2 = 2 CrCl3 + CrO3 + 3H20 Fremdeles dannes Benzaldehyd ved tør Destillation af benzoe- surt og myresurt Calcium (sml. S. 255), og ved Indvirkning af Natriumamalgam og svag Svovlsyre paa Benzoesyre (Reaktion paa Benzoesyre). Bittermandelolie er en farveløs, stærkt lys- brydende Vædske (Kp. 180°, Vf. ved 15° 1.05) af behagelig Lugt. Den opløses i omtr. 300 D. Vand og i alle Forhold i Vinaand og Æther. Ved Tilledning af Chlor giver den Benzoylchlorid (Benzoesyrens Chlorid). I det hele forholder den sig ganske analogt med de fede Syrers Aldehyder. Allerede i Luften iltes x) Bertagnini. A. 85, 179, 268, (1853). 2) Étard. A. ch. ph. [5] 22, 218 (1881).