Lærebog I Organisk Kemi

400 C H 1 CnH2nO2, ved Brintning de sekundære Alkoholer cnH2n+i (sml. S. 260 Og 257). Saadanne blandede Ketoner, af hvilke her blot skaj nævnes Acetophenonx), C6H5.CO-GH3 (Smp. 20°.5, Kp. 202°), ogsaa kaldet Hypnon, fordi det er anvendt som Sovemiddel (unvog, Søvn), faas dog lettest af de aromatiske Kulbrinter og alifatiske Syrechlorider (f. Eks. C6H6 og CH3.CO.C1) ved Chloraluminiumprocessen. Som et vigtigt Derivat af Benzoesyre maa endnu nævnes: CH2.NH(CO.C8H6) n Hippursyre, ^00H , der i Følge Sammensætning, Dannelsesmaade og Egenskaber er Glycin, hvori et af Amid- gruppens Brintatomer er ombyttet med Benzoyl. Hippursyre findes især i Planteædernes Urin2) og hidrører vel her fra den Chinasyre (S. 413), der forekommer i Hø. I Menneskets Urin findes den normalt i ringe Mængde, under visse Sygdomme i større. Efter Nydelse af Benzoesyre, Bittermandelolie, Kanel- syre eller Chinasyre optræder en tilsvarende Mængde Hippursyre i Urinen, men Benzoesyre, der indsprøjtes i Blodet, genfindes næsten uforandret i Urinen. Hippursyre fremstilles ved at ind- dampe Ko- eller Hesteurin betydeligt og efter Afkøling tilsætte et Overskud af Saltsyre. Den herved udfældede Syre renses ved Omkrystallisation af kogende Vand under Tilsætning af Chlor- vand. Syntetisk kan den dannes baade ved Opvarmning af Monochloreddikesyre med Benzoesyrens Amid (sml. S. 222) og af Glycin, Benzoylchlorid3) og Natronlud4) (EksempelpaaSchotten- Baumann’s Reaktion, S. 399). CH2Cl NH2(C0.C6H5) _ CH2.NH(C0.C6Hs) HC1 CO.OH + “ CO.OH ' CH2NH2 C1.CO.C6H5 _ CH2.NH(C0.C6H5) HC1 Og CO.OH + ~ CO.OH Hippursyre danner farveløse Krystaller, der først opløses i 600 D. koldt Vand; i svag Saltsyre er den endnu tungere opløselig. Den forholder sig som 1-basisk Syre; Zinksaltet er temmelig tungtopløseligt i koldt Vand. Ved Kogning med kone. Saltsyre eller med Alkalier sønderdeles den til Glycin og Benzoesyre. !) Friedel. G. R. 45, 1013 (1857). 2) Rouelle. 1776. Liebig. Pogg. 17, 389 (1829). s) Dessaignes. C. R. 37, 251 (1853). “) Baum. Ber. 19, Ref. 307 (1896).