Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
412
meget ubestandige. Overfor Alkalier forholder de sig omtrent
som de gallussure Salte (optager Ilt af Luften og farves stærkt).
Med Jernchlorid danner Tannin ligesom Gallussyre et blaasort
Bundfald, der let opløses af Syrer, og som har en meget veks-
lende Sammensætning. Herpaa beror Galæblers Anvendelse til
Blæk og til Sortfarvning. Tannin fælder Opløsninger af Albumin
og andre Proteinstoffer og benyttes derfor i stor Maalestok
til Klaring og Konservering af Vin og 01. Det fælder Alkaloid-
salte og Limopløsninger og forener sig ved en ejendommelig
Overfladevirkning med Hudens limgivende Væv. Renset og fint-
delt Hud kan optage Tanninet næsten fuldstændig af dettes Op-
løsning. Da Tannin forener sig baade med Plantetrevlestoffer
og med Farvestoffer til temmelig bestandige Forbindelser,
saa anvendes det i stor Maalestok som Bejtse ved Farvning
af Bomuld og Linned. Paa Grund af sine sammensnerpende
Egenskaber benyttes det i Medicinen.
Garvestoffer. Lignende Forbindelser som Tannin forekommer udbredte
i Planteriget f. Eks. i Chinabark, Kaffebønner, Gultræ (Veddet af Chloro-
phora tinctoria, L.) og de nedenfor nævnte Garvematerialier. De er svage
Syrer, smager sammensnerpende og giver med Ferridsalte sorteblaa eller
grønne Forbindelser. Næsten alle fælder Alkaloidsalte, Proteinstoffer, Lim-
opløsninger, og mange af dem forener sig med Hudens limgivende Væv til
temmelig bestandige Forbindelser (Læder). De fældes alle af Blyacetat og
Brækvinsten. og af disse Bundfald kan de frigøres med Svovlbrinte. Mange
kan ogsaa fældes af Syrer, især af Svovlsyre. Mange af dem er Glyko-
sider og spaltes ved Kogning med fortyndede Syrer til Sukker og røde
amorfe Farvestoffer, der ogsaa findes i Planterne selv (Barkens brune
Farve). De fleste giver ved Smeltning med Kalihydrat Phenoler og Phenol-
syrer (især Protocatechusyre). Kun ganske enkelte er krystallinske. I det
hele er de meget ufuldstændig bekendte og har i ren eller renset Tilstand
ingen Anvendelse. Derimod benyttes i stor Maalestok de Raastoffer hvori
de forekommer, eller Ekstrakter deraf til Garvning (s. limgivende Væv) og
Farvmng Til Garvning er Egebark (hvori Egegarvesyre) uden Sammen-
ligning det vigtigste. Den faas ved Afbarkning af unge Ege om Foraaret.
Ogsaa Barken af Hemlockgranen (Abies canadensis), af El, Pil, Birk og
flere udenlandske Træer finder Anvendelse til Garvning; ligeledes Sumach
(pulveriserede Blade og Stilke af Rhus coriaria, Sydeuropa), Dividivi (Bæl-
gene af Cæsalpinia coriaria, Venezuela o. fl. St), Gatechu (Ekstrakt af
Vedet af Acacia Catechu, Bagindien), Kino (den indtørrede Saft af Ptero-
carpus Marsupium, Malabarkysten, og forskellige Eucalyptusarter, Australien)
Gambir (Ekstrakt afblade og unge Stængler af Nauclea Gambir; især Ma-
lacca). Flere af disse anvendes ogsaa i Farveriet; her anvendes ligeledes