Lærebog I Organisk Kemi

412 meget ubestandige. Overfor Alkalier forholder de sig omtrent som de gallussure Salte (optager Ilt af Luften og farves stærkt). Med Jernchlorid danner Tannin ligesom Gallussyre et blaasort Bundfald, der let opløses af Syrer, og som har en meget veks- lende Sammensætning. Herpaa beror Galæblers Anvendelse til Blæk og til Sortfarvning. Tannin fælder Opløsninger af Albumin og andre Proteinstoffer og benyttes derfor i stor Maalestok til Klaring og Konservering af Vin og 01. Det fælder Alkaloid- salte og Limopløsninger og forener sig ved en ejendommelig Overfladevirkning med Hudens limgivende Væv. Renset og fint- delt Hud kan optage Tanninet næsten fuldstændig af dettes Op- løsning. Da Tannin forener sig baade med Plantetrevlestoffer og med Farvestoffer til temmelig bestandige Forbindelser, saa anvendes det i stor Maalestok som Bejtse ved Farvning af Bomuld og Linned. Paa Grund af sine sammensnerpende Egenskaber benyttes det i Medicinen. Garvestoffer. Lignende Forbindelser som Tannin forekommer udbredte i Planteriget f. Eks. i Chinabark, Kaffebønner, Gultræ (Veddet af Chloro- phora tinctoria, L.) og de nedenfor nævnte Garvematerialier. De er svage Syrer, smager sammensnerpende og giver med Ferridsalte sorteblaa eller grønne Forbindelser. Næsten alle fælder Alkaloidsalte, Proteinstoffer, Lim- opløsninger, og mange af dem forener sig med Hudens limgivende Væv til temmelig bestandige Forbindelser (Læder). De fældes alle af Blyacetat og Brækvinsten. og af disse Bundfald kan de frigøres med Svovlbrinte. Mange kan ogsaa fældes af Syrer, især af Svovlsyre. Mange af dem er Glyko- sider og spaltes ved Kogning med fortyndede Syrer til Sukker og røde amorfe Farvestoffer, der ogsaa findes i Planterne selv (Barkens brune Farve). De fleste giver ved Smeltning med Kalihydrat Phenoler og Phenol- syrer (især Protocatechusyre). Kun ganske enkelte er krystallinske. I det hele er de meget ufuldstændig bekendte og har i ren eller renset Tilstand ingen Anvendelse. Derimod benyttes i stor Maalestok de Raastoffer hvori de forekommer, eller Ekstrakter deraf til Garvning (s. limgivende Væv) og Farvmng Til Garvning er Egebark (hvori Egegarvesyre) uden Sammen- ligning det vigtigste. Den faas ved Afbarkning af unge Ege om Foraaret. Ogsaa Barken af Hemlockgranen (Abies canadensis), af El, Pil, Birk og flere udenlandske Træer finder Anvendelse til Garvning; ligeledes Sumach (pulveriserede Blade og Stilke af Rhus coriaria, Sydeuropa), Dividivi (Bæl- gene af Cæsalpinia coriaria, Venezuela o. fl. St), Gatechu (Ekstrakt af Vedet af Acacia Catechu, Bagindien), Kino (den indtørrede Saft af Ptero- carpus Marsupium, Malabarkysten, og forskellige Eucalyptusarter, Australien) Gambir (Ekstrakt afblade og unge Stængler af Nauclea Gambir; især Ma- lacca). Flere af disse anvendes ogsaa i Farveriet; her anvendes ligeledes